Danish Crown ønsker at dokumentere klimabelastningen på sit tyske slagteri i Essen. Derfor laver slagteriets datterselskab SPF nye kontrakter, så tyske aftagere af danske eksportgrise fremadrettet skal levere slagtesvinene til Essen.
SPF er i gang med en større ændring af sine eksportkontrakter i deres formidling af danske smågrise til det tyske marked.
Det oplyser Jens Kongensholm, der er administrerede direktør i SPF-Danmark.
Ændringerne indebærer, at tyske slagtesvineproducenter, som fremadrettet modtager danske smågrise via SPF, vil blive forpligtet via deres kontrakter til at levere grisene til Danish Crowns tyske slagteri i Essen.