Svinetransportør Michael Adolfsen ville forhindre, at en beskidt svinetransport blev »pletvasket« ved en samlestald og ringede derfor til både Fødevarestyrelsen og Danish Transportstandard. Men først i sit 17. opkald fem timer senere, følte han, at han fik fat i en kompetent person.
Chauffør Michael Adolfsen fortæller, at han lavede i alt 17 opkald i tidsrummet 10-15 tirsdag den 13. september. Det gjorde han i et forsøg på at få kompetente mennesker i L&F Gris og Fødevarestyrelsen til at gribe ind, da han var vidne til en polsk svinetransport ved samlestalden i Kolding, som både læssede grise og blev »pletdesinficeret« på stedet, inden den kørte videre.