Der blev blot spottet et enkelt vildsvin i Danmark i hele 2023, selv om vildsvinebestanden har spredt sig ud over Europa. Og det glæder formanden for Spiras, Henrik Jessen, som ikke mener, at en nedtagning af hegnet på nogen måde er aktuelt.
Der var en del skepsis omkring oprettelsen af vildsvinehegnet, da det blev opført i starten af 2019. For ville det nu virke efter hensigten, og forhindre spredning af vildsvin i Danmark? Fem år senere kan det konstateres, at det har virket. Vildtkonsulent Klaus Sloth fra Naturstyrelsen Sønderjylland oplyser således, at der i 2023 blot er blevet stoppet et enkelt vildsvin i Danmark. Og det får hegnet en del af æren for, fortæller han til DR Nyheder.
- Der er ingen tvivl om, at hegnet har været en stor årsag til, at vildsvinene ikke frit har kunnet veksle fra syd til os i nord, siger Klaus Sloth.
Dermed er bestanden i Danmark på et absolut minimum, og det laveste, siden der først blev set vildsvin i Danmark mod slutningen af sidste årti. Dermed er risikoen for udbrud af afrikansk svinepest (ASF red.) kraftigt minimeret. Udviklingen i Danmark er i skærende kontrast til resten af Europa, I 2023 blev der således indrapporteret tilfælde af ASF i 20 europæiske lande.
Man kan håndtere faren
Hos landboforeningen Spiras hilser formand Henrik Jessen udviklingen yderst velkommen.
- Det er vi rigtig godt tilfredse med, for det var jo sådan set det, der også var planen med hegnet, nemlig at kunne styre de vildsvin, der er i Danmark, og det ser det heldigvis ud til, at vi kan, siger han.
Siden der første gang blev konstateret ASF syd for den dansk-tyske grænse, er der sket et fald i antallet af ASF-smittetilfælde i Tyskland. Alligevel er risikoen for ASF ikke sådan at spøge med, påpeger Spiras-formanden.
- Den helt store risiko er jo, at der kommer et vildsvin til Danmark, som for eksempel finder noget kød i en skraldespand eller andre steder, der er inficeret med afrikansk svinepest. Og hvis det sker, vil det jo få kæmpe konsekvenser for hele landbruget, fordi grisesektoren vil blive så hårdt ramt, at det vil sprede sig og trække tråd ud i hele landbrugssektoren, siger Henrik Jessen.
For der skal ikke meget til, for at skaden er sket.
- Hvis man ser på Sverige, hvor de også har fået ASF, der skete der jo lige præcist det, at der var nogle vildsvin, der gik ind på en losseplads og spiste noget kød derindefra, som var inficeret med afrikansk svinepest, siger Henrik Jessen og fortsætter:
- Og det viser jo bare, at hvis kød med ASF kan finde vej til Sverige, så vil det lige så nemt kunne finde vej til Danmark og havne i en skraldespand eller på en losseplads. Og det understreger bare, hvor stor risikoen vil være ved, at man har vildsvin gående (på dansk grund, red.), siger han.
Ifølge loven, der dannede grundlag for at man oprettede vildsvinehegnet i sin tid, fremgår det, at hegnet er af midlertidig karakter. Men det ligger næppe lige for.
- Ude i fremtiden kunne det måske godt. Men jeg tror nu ikke, at det er noget, der er tæt på lige nu, for vildsvinehegnet skal jo stå der, så længe det er nødvendigt. Og hvor længe det er, ved vi jo ikke. Det er jo svært at spå om fremtiden, og hvor længe det er nødvendigt. Men lige nu konstaterer jeg, at det virker, og at det også er nødvendigt at have det, siger han.
Ifølge EU-Kommissionen er der i 2023 konstateret afrikansk svinepest i 23 lande i Europa. Flest i Polen, men også lande som Bosnien-Herzegovina og Kroatien har været hårdt ramt af ASF.