I mange tilfælde kan køleeffekten på forkølesystemet øges, vurderer energi- og teknikrådgiver Gunnar Schmidt, Byggeri & Teknik I/S. Herved sænker man elforbruget til kølingen, og samtidig øger man anlæggets samlede kølekapacitet.
Tager det for lang tid at få mælken kølet, eller er den for varm, når den afleveres i køletanken? Så er der behov for at øge effekten på dit køleanlæg.
Sådan lyder opfordringen til landets mælkeproducenter fra Gunnar Schmidt, der er energi- og teknikrådgiver hos Byggeri & Teknik I/S i Herning.
- Ved at øge køleeffekten på forkølesystemet øges køleanlæggets samlede køleydelse og sænker samtidig elforbruget til køling.
- Dertil kommer, at optimering af forkølesystemet jævnligt kan foretages for en lavere investering end udskiftning af selve køleanlægget, pointerer energi- og teknikrådgiveren.
Krav til køling af mælk
Mælk skal som bekendt køles hurtigt efter malkning. Og helst med mindst muligt forbrug af el.
- Har man en malkestald, skal mælken være nedkølet til 4°C senest 2 timer efter afslutningen af malkningen. Ved malkning med robotter skal mælken være færdigkølet til 4°C, når det pumpes i mælkekøletanken, påpeger Gunnar Schmidt.
Ved at lede mælken igennem en forkøler, som består af enten en pladekøler eller en rørkøler, hvor der samtidig ledes brøndvand igennem, kan man fjerne en betydelig del af mælkens varmeenergi.
Energirådgiveren tilføjer, at der er tale om en kølemetode, som kun bruger en brøkdel el til kølingen sammenlignet med mekanisk køling. Vandet, som bruges til køleprocessen, genbruges f.eks. også til drikkevand mv., nævner han.
Stor gennemstrømning er afgørende
Ifølge Gunnar Schmidt har mange malkekvægsbesætninger i dag etableret forkøling. Men hans erfaring fra praksis er, at der er stor forskel på den andel af mælkens varme, som forkøleprocessen fjerner.
- Den faktor, der har størst betydning for en energieffektiv forkøling, er en stor vandgennemstrømning med koldt vand igennem forkølesystemet, samtidig med mælkepumpen kører, forklarer rådgiveren.
Han anbefaler, at vandydelsen på kølevandssystemet er mindst 2 liter vand pr. liter mælk og gerne 2,5 liter.
- På mange forkøleanlæg er vandydelsen betydeligt lavere, begrænset af f.eks. en for lav beholderkapacitet til opsamling og genbrug af kølevandet eller pga. for lille pumpeydelse til cirkulering af kølevandet i vandforsyningsslangerne i kostalden.
Øg køleeffekten
I mange tilfælde kan køleeffekten på forkølesystemet øges, vurderer Gunnar Schmidt. Herved sænker man elforbruget til kølingen, og samtidig øger man anlæggets samlede kølekapacitet.
- Et godt forkøleanlæg kan reducere mælkens temperatur til 5-6°C over temperaturen på det indgående kølevand, vurderer Gunnar Schmidt.
Hvis kølevandet er 7°C, vil mælkens temperatur efter forkøling altså i et godt fungerende anlæg være 13–14°C. Det vil sige, at mere end halvdelen af mælkens varmeenergi er fjernet.
- Her vil der være forskel på sommer og vinter, hvor temperaturen på brøndvandet om vinter typisk er på 7–8° C ligger den mange steder noget højere om sommeren, ofte over 10°C, pointerer energirådgiveren.
Optimering af forkøling med vand
Gunnar Schmidt forklarer samtidig, at forkølesystemets køleeffekt kan øges på forskellig vis.
- Man kan f.eks. opsætte en større varmeveksler til forkølesystemet, eller sætte to i serieforbindelse.
Det er også en mulighed at etablere større opsamlingskapacitet til kølevand og øge vandydelsen hen over varmeveksleren, ligesom man kan øge vandcirkulationen i jordslangerne under stalden.
Endelig påpeger rådgiveren, at man kan vælge at ombygge forkølesystemet fra køling med vand fra jordslangerne under stalden, til brug af kølevand direkte fra vandforsyningen, hvor kølevandet opsamlet i en beholder og efterfølgende genbruges.
- De forskellige køleleverandører har hver deres foretrukne fremgangsmåder til løsning af den enkelte køleopgave. Når man indhenter tilbud, forhør da gerne om hvilken af de tilbudte løsninger, der vil resultere i det laveste elforbrug til mælkekølingen, råder Gunnar Schmidt, energi- og teknikrådgiver hos Byggeri & Teknik I/S i Herning.
Eksempel
Nu-drift: Forkølesystemet sænker mælketemperaturen fra 37–26 °C.
Efter udskiftning af forkøleren er mælkens temperatur efter forkølingen cirka 14°C.
|
Uden forkøling
|
Forkøling, 37 à 26°C
|
Forkøling, 37à 14°C
|
Årlig mælkemængde
|
1.000.000 kg
|
1.000.000 kg
|
1.000.000 kg
|
Mælkemængde / malkning, v. 2 x malkning / dag
|
1.370 kg
|
1.370 kg
|
1.370 kg
|
Energimængde til køling / malkning
|
49,5 kWh
|
49,5 kWh
|
49,5 kWh
|
Forkøling, energimængde fjernes
|
0 kWh
|
16,5 kWh
|
34,5 kWh
|
Rest til kølemaskine
|
49,5 kWh
|
33 kWh
|
15 kWh
|
Elforbrug til køling pr malkning, mindst
|
14,1 kWh
|
9,4 kWh
|
4,3 kWh
|
Elforbruget er beregnet på et traditionelt kølesystem (direkte fordampning), uden varmegenvinding. Forkøling sparer el-energi og reducerer behovet for køleeffekt på kølemaskinen.
jll@effektivtlandbrug.dk
telefon 63 38 25 48