Det skal være slut med at forbyde import af korn fra Ukraine til visse EU-lande, når det nuværende forbud udløber, mener man i flere EU-lande. Men det møder hård modstand fra både regeringer og landmænd i Østeuropa.
Den 15. september udløber den aftale mellem EU og de østeuropæiske medlemslande Polen, Ungarn, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien, der forbyder import af korn og andre landbrugsprodukter, blandt andet majs og rapsolie, fra Ukraine.
Forbuddet blev etableret tidligere i år for at beskytte landbruget i de pågældende lande, fordi de ikke er i stand til at konkurrere med de billigere produkter fra det krigshærgede land, men spørgsmålet er så nu, hvad der skal ske.
For mens de fem lande meget gerne ser, at forbuddet bliver forlænget, er historien en helt anden blandt de fleste andre EU-lande. Det skriver Politico.eu. På et møde med EU-kommissionen onsdag var de 22 andre lande enten delvist eller åbenlyst imod ideen om at forlænge restriktionerne.
En unavngiven EU-ambassadør siger til mediet, at lande som Frankrig og Tyskland var blandt de lande, der var mest kritiske overfor en forlængelse. Ifølge Politico har flere andre lande bedt Kommissionen om at komme med forslag, der tager hensyn til landbruget i de lande, hvor landbruget bliver påvirket af en ophævelse af forbuddet.
Opråb fra Rumænien
Et af de lande, der står i en udsat situation, er Rumænien, der grænser lige op til det sydlige Ukraine. Her er krigen kommet meget nærmere, efter at Rusland har forsøgt at få sat en stopper for ukrainsk korntransport via Donau-floden til havne i Rumænien.
Således blev der i sidste uge fundet vragdele fra russiske droner på rumænsk jord, men det er ikke den eneste udfordring, som hele kornsituationen skaber. I rumænsk landbrug er man nemlig bange for at blive glemt i EU's iver på at løse Ukraines kornproblemer.
Derfor har den rumænske landbrugsorganisation FAPPR udsendt en erklæring i håb om at få forlænget forbuddet mod ukrainsk eksport. Organisationen begrunder sit ønske med, at en øget transport både via søveje og landeveje vil skabe logiske problemer i landet, der ifølge FAPPR slet ikke er gearet til at kunne klare transporten.
- I øjeblikket er den årlige driftskapacitet i havnen i Constanța 30 millioner tons korn og oliefrø. Ukraine og Rumænien har en lignende sæsonmæssig eksportrate, hvilket skaber et enormt pres i højsæsonen fra juli til november. Dette pres er blevet forværret i år på grund af Ruslands tilbagetrækning fra kornaftalen den 17. juli, skriver organisationen i erklæringen og fortsætter:
- Under disse nye omstændigheder vil godstransporten skulle omlægges til andre ruter, enten via Ukraines Donau-flodhavne (som konstant er mål for russiske angreb) eller via EU's Solidaritetsruter - hvor Rumænien er en prioriteret destination, på trods af sin utilstrækkelige kapacitet til at håndtere yderligere lastvolumer, lyder det fra FAPPR.
Kan få konsekvenser
Og hvis der ikke sker en fælles indsats på EU-plan risikerer det at få hårde konsekvenser, især for landbruget i Rumænien, advarer organisationen om.
- Under disse omstændigheder ser europæisk landbrug nu ud som et skib i drift, der vil forlise, hvis ikke dets overdrevne byrde løftes af den fælles indsats fra alle EU-medlemsstater. De ekkoer af ensartede offentlige politikker, der høres fra Vesten, er kontraproduktive på et tidspunkt, hvor omfanget af, hvor meget enkeltlande påvirkes, er helt forskelligt, lyder det i erklæringen, der fortsætter:
- Derfor er den vigtigste anmodning behovet for at forlænge forbuddet mod import af ukrainsk korn til Rumænien.
I en afskedssalut peger organisationen på, at det ikke kan nytte noget at lave skabelonløsninger, men at man må løse udfordringerne, der tager de enkelte landes situation i betragtning. Og at man hele tiden har støttet Ukraine i krigen mod Rusland. Men:
- Vi ønsker ikke, at vores landmænd skal høste den hvirvelvind, som Ruslands krig bringer med sig, selvom de hele tiden har sået støtte, forståelse og kamp.
Også den polske regering er imod at man ophæver forbuddet. Det meddelte den polske regering overfor EU tirsdag, skriver flere medier.
Trods flere henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra Udenrigsministeriet.