Årets optag på jordbrugs- og fødevareuddannelserne er 10 procent lavere end i 2021 og 6 procent under sidste optagelsesår inden corona. Landbrug & Fødevarer er bekymret over udviklingen.
Kun 1.557 starter efter sommerferien på en uddannelse, som er særlig relevant for jordbrugs- og fødevaresektoren.
- Det er et fald på 10 procent fra 2021 og også 6 procent under sidste »normale« optagelsesår inden coronapandemiens start (2019), konstaterer Landbrug & Fødevarer.
- Det er særligt bekymrende, at søgningen til de landbrugsrelaterede uddannelser og fødevareuddannelserne på flere uddannelsesniveauer viser store fald
Landbrug & Fødevarer
Det generelle fald 2019-2022 for de videregående uddannelser er ifølge organisationen 9 procent.
- Særligt bekymrende
- Selv om jordbrugs- og fødevareuddannelserne klarer sig en smule bedre end det samlede gennemsnit, giver tallene anledning til bekymring i L&F. Det er afgørende for en bæredygtig og innovativ udvikling af fødevareerhvervet, at vi forstår at tiltrække de bedste hjerner og engagerede unge til de uddannelser, som retter sig imod erhvervet, lyder det fra Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.
- Det er særligt bekymrende, at søgningen til de landbrugsrelaterede uddannelser og fødevareuddannelserne på flere uddannelsesniveauer viser store fald. Bacheloruddannelsen i Husdyrvidenskab (KU) fastholder dog et nogenlunde optag, og Veterinærmedicin er igen topscorer.
Det er også et plaster på såret, at der ofte er et stort efteroptag frem til studiestart i september.
Flere muligheder
Kandidaterne har mulighed for at arbejde med landbrugsrådgivning, blive anssat i fødevarevirksomheder, som planteforædlere eller i grovvaresektoren. Eller de finder ansættelse hos myndigheder eller uddannelses- og forskningssektoren.
Landbrug & Fødevarer er sikker på, at mere information og en synliggørelse af de mange karrieremuligheder inden for erhvervet kan gøre flere interesseret i uddannelserne.