Fokus på griseproduktionens fremtid ved Faglig Nytårskur

Den 9.-10. januar 2025 samles rådgivere, dyrlæger og forskere til Faglig Nytårskur for at dele viden og netværke om aktuelle emner som økonomi, klima og virusovervågning.

Seges Innovation inviterer til den årlige Faglig Nytårskur, der samler rådgivere, dyrlæger, forskere, undervisere og firmafolk.

Arrangementet afholdes den 9. - 10. januar 2025 og kombinerer de velkendte formater »Fagligt Nyt« og »FaDS Nytårskur«, hvor der både er faglige opdateringer og netværksmuligheder på programmet.

Ifølge pressemeddelelsen fra Seges Innovation er Faglig Nytårskur designet til at ruste deltagere med ny viden og værktøjer til at håndtere de spørgsmål, de møder i samarbejdet med griseproducenter.

Programmet byder på over 10 faglige indlæg, der dækker emner som økonomi og markedsudvikling, klimavirkemidler, PRRS-overvågningssystemer og fodringsstrategier.

Læs også