De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at der fortsat kun er indgået meget få frivillige aftaler mellem vandforsyninger og lodsejere om beskyttelse af områderne ved drikkevandsboringer.
Efter årsskiftet får alle lodsejere, der endnu ikke har indgået en aftale, et påbud, lover Magnus Heunicke (S), miljøminister, i en pressemeddelelse.
- Det er stærkt utilfredsstillende, at det stadig går så langsomt med at beskytte områderne ved vores drikkevandsboringer. Vores nye lov er ufravigelig, og det fremgår klart, at vi skal op på 100 procent beskyttelse af drikkevandsboringerne, hvor der kræves en beskyttelsesindsats, siger han, og tilføjer:
- Vi er nødt til at tage hårde midler i brug nu for at komme i mål, og derfor vil mange lodsejere efter årsskiftet modtage et påbud om at stoppe med at sprøjte ved boringer. Drikkevandet er en uerstattelig fælles ressource, og det er uacceptabelt, at vi er så langt fra målet.
Nyt politisk notat peger på stort problem ved kommende BNBO-lov
Under en måned endnu
De seneste tal fra ultimo november 2024 viser, at der er opgjort 5.458 boringsnære beskyttelsesområder, hvoraf 2.671 skal beskyttes inden 1. marts. Men 2.114 af områderne er endnu ikke beskyttet.
Kommunerne har indberettet, at lodsejerne i 679 af områderne er blevet tilbudt lodsejerne en frivillig aftale. For yderligere 1.435 områder er der hverken tilbudt en frivillig aftale eller iværksat andre beskyttelsesindsatser.
Forsker: Kompensation til landmænd med sprøjteforbud kan være for høje
En ny lov om bedre beskyttelse af drikkevandsboringer trådte i kraft den 1. juli 2024.
Loven betyder, at de lodsejere, der ikke har indgået en frivillig aftale den 31. december om beskyttelse af områder ved drikkevandsboringer, skal have et påbud om sprøjtestop fra kommunen senest den 1. marts 2025.
Det betyder, at lodsejerne har under en måned til at få underskrevet en frivillig aftale, ellers modtager de et påbud.