Landbrugskooperativet Lantmännen fik med 2,5 milliarder svenske kroner i 2022 det stærkeste resultat nogensinde. Bestyrelsen lægger op til at refundere over en milliard svenske kroner til medlemmerne.
På trods af høj økonomisk usikkerhed leverede det svenske, landmandsejede selskab Lantmännen i 2022 sit bedste resultat nogensinde – 2,5 milliarder svenske kroner (1,7 milliarder kroner) på baggrund af en omsætning, der på et år er steget fra 48,2 til 60,6 milliarder svenske kroner (39,6 milliarder kroner).
Bestyrelsen vil nu tilbagebetale 1,1 milliarder svenske kroner (660 millioner kroner) til medlemmerne.