Efter næsten at have tredoblet bundlinjen har Yding Smedie & Maskiner i Horsens haft et lukrativt regnskabsår. Fremadrettet vil virksomheden geare op til at møde fremtidens landmænd med en større andel af service og præcisionslandbrugsteknik.
Der er vokseværk at spore på bundlinjen hos den østjyske forhandler af blandt andet Case IH-maskiner til landbruget, Yding Smedie & Maskiner.
Årsresultatet for 2022 ender på 7,8 millioner kroner mod 2021-resultatet på 2,7 millioner kroner. Der er altså tale om en stigning på 188,7 procent.
Med hensyn til driften kan det nævnes, at EBITDA ender på 13,3 mio. kr. og har oplevet en stigning i forhold til 2022.