22-årige Morten Serup fra Mors har længe vidst, at han skal være selvstændig landmand. Sideløbende med at studere til agrarøkonom på Bygholm Landbrugsskole driver han en lille halmpresser-forretning. Begge dele ruster ham til livet som selvstændig, og hans valg åbner døre hos banker.
Der er ingen formelle krav om uddannelse for at købe en landbrugsejendom.
Men i praksis møder mange potentielle selvstændige landmænd et krav om at bygge landbrugets lederuddannelse oven på uddannelsen som landmand eller jordbrugsmaskinfører, hvis de skal skaffe finansiering.
Det pointerer Hans Stokholm Kjer, der er udviklings- og kommunikationsmedarbejder på Bygholm Landbrugsskole i Østjylland.
Og det er faktisk ikke så tosset, mener Morten Serup, som lige nu læser til agrarøkonom på Bygholm Landbrugsskole.
Overvejer et generationsskifte
Morten Serup er 22 år gammel, men han har i årevis vidst, at han skal være selvstændig landmand.
- Jeg drømmer jo om at overtage mine forældres gård på Sydmors. Måske skal det være noget med at have den i fællesskab med min far i et stykke tid, men det kommer alt sammen an på, om vi kan blive enige om formen på det hele, siger han.
Selvom han kan blive syvende generation på gården, er det ikke afgørende for ham, at det bliver netop den ejendom, han overtager.
- Det kunne jo også være en naboejendom, for der er jo mange »gamle bønder« på Mors, og det er ikke sikkert, at de alle har en overtagelse på plads, mener Morten Serup.
Ny bank
Hans far har malkekvæg, og går lige som Morten selv meget op i avl.
- Vi er meget glade for vores besætning, så hvis det bliver den, jeg skal arbejde videre med, ved jeg jo hvilke gener, vi har i spil, forklarer han.
Morten Serup har for nylig skiftet bank fra en lille lokal bank til en større.
- Jeg har brug for at vide, at banken kan bakke mig op – også hvis jeg på et tidspunkt får større planer. Og så hørte jeg om flere, som havde en god fornemmelse af netop den her bank, fordi de gerne ville have unge landmænd ind – så nu er jeg skiftet, konstaterer den kommende landmand.
Ved det første møde, var et af bankens allerførste spørgsmål, hvad han havde tænkt sig uddannelsesmæssigt.
- Da jeg fortalte, at jeg ville være agrarøkonom, sagde de, at det var de glade for, for på den måde får jeg større forståelse for den rådgivning, som banken kommer med. Jeg kommer jo selv med nogle værktøjer til at forstå bankens syn på den case, jeg kommer med, fortæller Morten Serup.
Allerede selvstændig
Morten Serup er faktisk allerede selvstændig med en lille hobbyvirksomhed, hvor han presser halm for andre.
- Men det er også for at vise, at jeg faktisk godt kan få en virksomhed til at hænge sammen, og lave et regnskab og alt det der. Og jeg får en forståelse for, hvordan man skal se på det, når man har et godt år det ene år og et dårligt det andet – altså, hvornår skal man bruge, og hvornår skal man gemme?
- På den måde står jeg nok også stærkere, når det bliver alvor, mener han.
Finansiering og uddannelse
Keld Kallestrup, som koordinerer lederuddannelser på Bygholm Landbrugsskole, nikker genkendende til Morten Serups fortælling.
- På lederuddannelserne udvikler vores studerende deres eget personlige lederskab, samtidig med at de lærer om økonomi, så de forstår, hvordan man driver en moderne landbrugsproduktion, forklarer han, og tilføjer:
- På agrarøkonomuddannelsen får de bygget strategiske værktøjer på, så de kan arbejde professionelt med at udvikle landbrugsvirksomheder - uanset om det er som ejerleder eller som ansat leder.
Derfor er lederuddannelse med til at give pengeinstituttet større sikkerhed. Og derfor bliver det i rigtig mange tilfælde de facto et krav, at en ny selvstændig landmand har lederuddannelse.
Landbrugets Lederuddannelse
Uddannelsen består af to trin
(deltid 40 uger)
(deltid 80 uger)
Optagelseskrav:
Produktionsleder: Landmand eller Jordbrugsmaskinfører
Agrarøkonom: Produktionsleder
Uddannelsen udbydes på de fleste landbrugsskoler
Uddannelsen er særligt rettet mod kommende ledere i landbruget, men kan selvfølgelig også bruges i andre brancher
Kilde: Bygholm