Når dræn afvander markerne, fører vandet blandt andet kvælstof og fosfor med videre til vandløbene. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, men med et minivådområde kan man fange en stor del af næringsstofferne. Konsulent opfordrer derfor landmænd til at undersøge, om der kan etableres områder på deres jord.
Minivådområder er en såkaldt kollektiv indsats, der skal reducere kvælstof- og fosforudledningen fra markernes drænvand.
- Det er en frivillig ordning, der virker for fællesskabet, da den enkelte landmand ikke får lov til at gøde mere eller lignende. Et minivådområde gavner erhvervet som helhed ved at mindske kravene på ejendomsniveau for alle indenfor kystoplandet. Kravene på ejendomsniveau skal typisk løses med ekstra efterafgrøder, kvælstofkvoter eller braklægning, forklarer udtagningskonsulent Peter Aalykke Jensen, Spiras.
Torben: 4 gode grunde til at lave 2 minivådområder
Store reduktioner
I kystoplande over hele landet skal der nemlig med individuelle som kollektive virkemidler reduceres kraftigt i udledning af næringsstofferne.
- I Spiras har vi stor politisk bevågenhed på minivådområderne, da vi anser dem for simple foranstaltninger med god virkning. Vi opsøger derfor landmændene for at få flere til at lave disse tiltag, for der skal laves store reduktioner fra især oplande på østkysten, siger Peter Aalykke Jensen.
Hidtil har det dog knebet en smule, for der er kun lavet omkring ti anlæg.
- Tag for eksempel oplandet til Haderslev Fjord, der har vi mulighed for at lave måske 80-100 minivådområder, og de skal faktisk helst laves alle sammen for virkelig at gøre en forskel. Det handler om at få lodsejere og forpagtere til at forstå, at det gavner alle, selvom den enkelte landmand ikke får noget ud af det driftsmæssigt her og nu, forklarer Peter Aalykke Jensen.
Ejere og lejere
Udfordringen er, at der er regelmæssig kontakt til dem, der driver jorden, men mange driver også forpagtet jord, og det er straks sværere, at få ejerne i tale:
- Dem ser vi ikke altid så ofte på landboforeningen, men vi vil også forklare dem vigtigheden. Alternativet er nemlig måske ændrede sædskifter og mindre udbytter, og det vil få forpagtningsafgiften ned for alle, mener Peter Aalykke Jensen.
Han understreger, at bæredygtighedsrapportering, ESG, i stigende grad er et parameter for finansieringsinstitutter, når de vurderer virksomheder:
- Frivillige miljøtiltag som et minivådområde vil tælle positivt i rapporten.
- Det har betydning både for ejere og forpagtere.
Systempenge
Når minivådområdet er etableret, kan man desuden glæde sig over, at det også pynter i landskabet.
- Det ser flot ud med vandspejl og vandløb. Men forinden skal man igennem et ret stift system, der i mine øjne er rigidt og firkantet, men her hjælper vi jo, siger Peter Aalykke Jensen.
Minivådområdeordningen er 100 procent finansieret af EU-midler under det danske landdistriktsprogram.
Ejere eller forpagtere kan søge tilskud til etablering af et minivådområde, hvor arealerne er udpeget som egnet eller potentielt egnet. Læs mere om ordningen på lbst.dk under Tilskudsguide.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.