Replik: LVK's ledelse bør kigge indad

Af John Haugegaard, Formand for Faggruppe Gris, Den Danske Dyrlægeforening

I Effektivt Landbrug den 17. september tog Anders Peter Jensen, formand for LVK-dyrlægerne og Claus Heisel, Chefdyrlæge afstand fra Dyrlægeforeningens kritik af dyrevelfærd i dansk griseproduktion.

Det primære budskab er, at vi skal konkurrere på lige vilkår med vores konkurrenter i Europa. Kritikken af Dyrlægeforeningens budskab kommer efter at Dyrlægeforeningen har udtalt, at slagtegrisene har for lidt plads, og at lovgivningen tillader for mange grise at blive eksempelvis fravænnet på samme plads.

Dyrlægeforeningen mener, at lovgivningens krav er for lempelige i forhold til reelt at kunne forbedre dyrevelfærden i besætningerne.

Jeg er helt med på, at det er udfordrende tanker, men vi kan ganske enkelt ikke fortsætte med at lægge det pres på grisene, som vi gør i dag. Der er nødt til at ske ændringer, eksempelvis i forhold til fravænningsalder for grisene, samt kravene til belægning. Dette sker ikke automatisk uden at lovgivningen ændres.

Fra læserbrevet

Problemstillinger

Lad mig starte med at slå fast, at jeg er helt enig med LVK’s ledelse i, at vi skal konkurrere europæisk, og i den sammenhæng vil jeg gerne pege på, at Tyskland og Spanien har krav om 0,75 kvadratmeter, mens Holland har krav om 0,8 kvadratmeter pr. slagtesvin. I Danmark har vi stadig kun krav om 0,65 kvadratmeter. Det er cirka 13-18 procent mindre plads i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med!

Desuden presses vi i de danske sostalde af den enorme kuldstørrelse, som betyder, at en række – ikke alle, men en hel del – besætninger lovligt fravænner grisene på 21 dage for at have plads til 20-30-40 procent ammesøer uden at reducere antallet af søer i besætningen.

Det stødt stigende antal fødte grise har endvidere presset på opfindsomheden med opstaldningen, hvilket betyder, at en række – ikke alle, men en hel del – besætninger fravænner af 2-3 omgange.

Først fravænnes grisene ved gennemsnitligt cirka 5 kg til fravænningsafdelingen, så de – stadigt lovligt – går 6 grise pr. kvadratmeter, hvorefter de 2-3 uger senere deles og flyttes til andre stalde. Dette kan i ekstreme tilfælde gentages, når grisene passerer 20 kg. Alt sammen for at få plads til den stærkt forøgede produktion (godt 30 procent flere grise produceret pr. so i dag end for 15 år siden i samme stalde og med stort set samme so antal).

Vi kan godt håndtere dette problem, men er det rimeligt, at vi skal opretholde og understøtte denne produktionsform? Det giver et øget antibiotikaforbrug, og det er vel også en grund til at Influenza ikke længere er mulig at komme af med i denne slags besætninger?

De gode dyder

I Dyrlægeforeningen er vi stærkt bekymrede over den stigende resistens (som omtalt i Effektivt Landbrug den 19. september) og mener, at vi er nødt til at se mere i retning af McRebel procedurer (se faktaboks) udført i praksis og ikke kun omtalt i skåltaler, når produktionen skal sælges i udlandet, såvel som internt i Danmark.

Jeg er helt med på, at det er udfordrende tanker, men vi kan ganske enkelt ikke fortsætte med at lægge det pres på grisene, som vi gør i dag. Der er nødt til at ske ændringer, eksempelvis i forhold til fravænningsalder for grisene, samt kravene til belægning. Dette sker ikke automatisk uden at lovgivningen ændres.