Lokal erhvervsmand, som i forvejen har en besætning med 1.400 køer på Tåsinge, har sammen med sjællandsk kvægmand overtaget Dongsgården ved Svendborg med dens 1.200 jerseykøer.
I december måned måtte ejeren af Fyns næststørste kvægbedrift, Dongsgården lige nord for Svendborg, begære sig selv konkurs, blandt andet efter et fejlslagent staldbyggeri.
Bedriften med 550 hektar jordtilliggende, 450 hektar forpagtede arealer og dens besætning på 1.200 jerseykøer og ungdyr blev i den forgangne uge overtaget af erhvervsmanden Kurt Brusgård Poulsen, som i forvejen driver Fyns største kvægbedrift med 1.400 jerseykøer på Tåsinge.