Energikrisen kan ifølge rådgiver Kurt Skovsted være en god mulighed for lukningstruede landmænd, fordi energiselskaber står i kø for at skifte afgrøder ud med solceller.
Rådgivningsselskabet Skovsted har for tiden rigtig travlt. Travlt på telefonen og med besøg ved køkkenbordet på danske svinebedrifter. Mange slås med de aktuelle afregningspriser i forhold til energi- og foderpriser.
Det giver panderynker og søvnløse nætter, for hvad skal man gøre? Samtidig varsler pengeinstitutter, at der skal tages hånd om konkurstruede svinelandbrug.
På den anden side er der også liv i telefonen fra energiselskaber, som gerne vil finde brugbar jord til opstilling af store solcelleanlæg eller store vindmøller. Og med de aktuelle elpriser mener Kurt Skovsted, at der kan være rigtig god mening i at se på, om det er en mulighed at skifte grisene ud med energiproduktion, før banken lukker bedriften helt ned.
- Det er min frygt, at når vi rammer efterårsferien, begynder konkurserne at komme i svineproduktionen, og man kan ikke bare vente på, at banken ikke vil mere, lyder det fra Kurt Skovsted.
Mange vil helst producere fødevarer på deres jord, men når man ifølge tilbud, som Kurt Skovsted har arbejdet med, kan få 18.000-20.000 pr. hektar i 30 år for at udleje til solceller, så bør valget være let, hvis dyrene ikke har udsigt til at give overskud. For der er rift om landbrugsjorden uden for landbruget.
- Energi er højaktuelt, og der er mange ude og søge landbrugsjord. De interesserede vil også købe jorden – der er store summer i det her, vurderer Kurt Skovsted.
Grønne låneordninger kan nedsætte landbrugets energiforbrug
Stigende jordpriser
Jordpriserne er steget, og den handles til 15, 20, 25 procent over niveauet i forhold til for få år siden. Det skyldes ifølge Skovsted ikke kun, at energiprojekter sender prisen op, men også at fire procent af jorden skal lægges brak, og så bidrager de høje afgrødepriser også til prisfesten.
- Når kornpriserne er høje, så er mands minde i landbruget kun én vækstsæson, og her skal vi huske bytteforholdet, forklarer Kurt Skovsted.
Renten farer lidt op og ned, men generelt er den stigende, og i den kommende vækstsæson mærker alle planteavlere tillige, at gødning er en knap ressource – og at den er dyr.
Men også i staldene er priserne steget. Før kostede det typisk tre-fire kroner til energi på en 7-30 kilos smågris, og i oktober er prisen nu nærmere 20-25 kroner. Det er med til at forringe bytteforholdet for landmanden.
- Det sker samtidig med, at prisen på grisen og prisen på foder har været forkvaklet, så der er ikke noget at betale med, forklarer Kurt Skovsted, som hos en landmand har set, hvordan regningen for strøm i september 2021 lå på 200.000 kroner, og hvor strømregningen et år efter var 495.000 kroner for samme produktion.
Og selvom noteringen i samme periode er steget fra cirka 8 kroner til 12,25, så er også foderets pris steget med 50-100 procent i perioden.