Gasledning er nu ført gennem Guldborg Sund

Anlægsprojektet Grøn Gas Lolland-Falster nåede en stor milepæl, da gasrørledningen i sidste uge blev trukket gennem en 1.500 meter lang underboring i Guldborg Sund mellem Lolland og Falster.

Dermed er alle tre krydsninger af farvandene i projektet gennemført. Tidligere på sommeren er gasrøret ført gennem Grønsund – mellem det nordlige Falster og Farø – og gennem Færgestrøm – mellem Farø og Sjælland. Boringerne ligger cirka 40 meter under havets overflade.

Indenfor en måneds tid forventer det statsligt ejede EnergiNet, at alle rør er blevet forbundet med rørene på landjorden.

Nordic Sugar er gået sammen med Nature Energy om at investere i nyt biogasanlæg tæt på sukkerfabrikken i Nakskov på Lolland. Desuden planlægges det også at etablere et anlæg på Falster.

Evida, der står for at lægge 71 kilometer gasledning mellem Nr. Alslev og Nakskov på Lolland, forventer at kunne sende det første gas igennem rørene næste sommer.

Læs også