Ægproducent: - Lad forbrugerne bestemme, så laver vi fødevarerne

På en konference i Aarhus, fortalte ægproducent Bent Jensen, Ølgod, om sin vej fra først bure, så berigede bure og nu skrabeæg.

- Vi måtte igen gå den tunge gang til vores kreditgivere og komme igennem med en omlægning til skrabeæg, forklarede ægproducent Bent Jensen på en konference i Aarhus. Arkivfoto: Tenna Bang

Bent Jensen er ægproducent ved Ølgod og fortalte forleden om sin vej fra bure, så til berigede bure og seneste til en skrabeægsproduktion. Det skete på en konference i Aarhus, som hed »Slut med husdyr i bur«.

Bent Jensen købte ejendommen i frihandel i 1990. Den var med de gamle bure, som var fra 70’erne.

- De er faktisk så gamle, at da de første blev installeret, var der hverken en lov for eller imod at have høns i bur, forklarede Bent Jensen og i slutningen af 90’erne begyndte han at tage de første skridt mod, at burene skulle skiftes ud.

- Dem, der var installeret midt i 70´erne, var simpelthen slidt op efter 25 år.

- Men det var før, vi kendte ord som berigede bure, så vi investerede cirka seks millioner kroner i vores bedrift på daværende tidspunkt, forklarede Bent Jensen.

Spritnye bure skulle skiftes ud med berigede bure

Samtidig med, at Bent Jensen fik sat de nye bure ind i stalden, blev EU enige om et påbud mod konventionelle bure. De nye bure skulle udfases inden 2012.

- Vi var egentlig rigtig glade for vores nye bure, men skulle nu indsætte berigede bure, som vi faktisk ikke kendte til. Vi vidste ikke, hvad det var, vi investerede i. Der var ikke nogen afprøvninger af dem, men vi var tvunget til at gøre det, sagde Bent Jensen, som investerede 24 millioner kroner i berigede bure.

- Det vi kunne konstatere, da vi fik dem i gang, det var, at vi havde en nedgang på 40 procent i dødelighed fra de gamle almindelige bure og til de nye berigede bure. Det syntes vi i branchen var meget fantastisk, forklarede Bent Jensen.

- På daværende tidspunkt blev der investeret et sted mellem 350 og 500 millioner kroner i Danmark i de nye berigede bure.

Detailkæden sagde nej til bure

Bent Jensen var rigtig glad for de nye berigede bure, men nåede ikke at nyde sin investering ret længe, da Kvickly i 2013 meldte ud, at de ville stoppe med salg af æg fra høner i bur, og senere fulgte flere detailkæder efter.

- Der blev der lavet en aftale med nogle af indkøberne om, at vi var nødt til at have lidt tid, så man ville gå med til at strække sig til udgangen af 2019, hvor de stoppede med buræg i deres sortiment, beskrev Bent Jensen.

Fra berigede bure til skrabeæg

Hjemme i Ølgod måtte ægproducenten igen ændre produktionen. Denne gang til skrabeæg.

- Vi måtte igen gå den tunge gang til vores kreditgivere og komme igennem med en omlægning til skrabeæg.

- Vores stalde ligger parallelt og op ad en vej, så det var umuligt for os at få udenomsarealer. Vi var fuldstændig bundet af, at enten skulle vi have skrabeæg eller også skulle vi lægge vores produktion ud på bar mark og investere over 400 kroner pr. høneplads. Og det vidste vi i hvert fald dengang, at vi ikke kunne låne penge til.

Og fra 2020 var Bent Jensen skrabeægs-producent efter en investering på 15 millioner kroner.

Lad forbrugerne bestemme

Samlet investerende Bent Jensen over 40 millioner kroner i sin æg-produktion over ganske få år. Og det satte tankerne i gang.

- Med de berigede bure havde vi det absolut laveste foderforbrug, laveste CO2-udledning og en meget lav dødelighed. Og så er udledningen af ammoniak jo alt andet lige større i dag, forklarede Bent Jensen og slog fast, at han udmærket er klar over, at der er noget, der hedder velfærd og etik.

- Men mit budskab er, lad nu forbrugerne være med til at bestemme, så laver vi fødevarerne. Der hvor kæden springer af for mig, det er, når der er nogen, der går ind og blander sig.

- Og så skal vi lige huske, at vi som landmænd har et etisk ansvar overfor, hvordan vi holder dyr, og det er vi helt klart med på, men jeg har også et økonomisk ansvar over for mig selv, min familie, vores ansatte og vores kreditgivere, lød det.

Læs også