Faglige argumenter er ikke populære

På generalforsamlingen i Landøkonomisk Selskab var formand Claus Neergaard vanen tro yderst velforberedt, da han fremlagde bestyrelsens beretning foran knap 50 fremmødte deltagere i Skovridersalen på Holmegaard Gods ved Næstved.

Claus Neergaard, fra Gunderslevholm Gods, kom vidt omkring i beretningen, hvor han naturligvis blandt andet kom ind på den grønne trepart, som i år har fyldt utroligt meget for mange, og emnet fyldte også meget i beretningen.

Formanden fremførte flere områder, som er utilfredsstillende for de danske landmænd, der som de eneste i verden bliver pålagt afgifter på biologiske processer.

- Vi har gentagne gange anført, at man ikke må glemme dansk landbrugs gigantiske CO2-fangst. Afgrøderne optager tre gange så meget CO2, som landbrugssektoren udleder, påpegede Claus Neergaard.

- Hvis vi om 15 år står med fødevareunderskud i Europa, er det klogere nu at holde arealerne i drift i form af lavt gødet, permanent græs. Det kan lettere opdyrkes, end hvis det er plantet til med skov.

Claus Neergaard

- Et bruttooptag på 36 millioner tons og en udledning på 14 millioner tons giver netto 22 millioner tons, lød regnestykket fra formanden, der tilføjede:

- Flere landbrugsorganisationer som Bæredygtigt Landbrug og Agerskov-gruppen har sammen med Landøkonomisk Selskab advaret om det fuldstændig uhensigtsmæssige i Territorial-princippet, der så at sige kun regner med udgifter og ikke indtægter – altså kun med udledning og ikke optag.

Et nyt FN-verdensmål

- Vi burde, understregede Claus Neergaard, stadig gå foran i et 18. FN-verdensmål – nemlig at fødevarer produceres det sted i verden, hvor miljøeffektiviteten er højest. Man fristes til at citere Hr. Mærsk Møller – »Den der har evnen, har også pligten«.

Den sydsjællandske godsejer, der altid har gjort hjemmearbejdet godt, konstaterede også, at tilplantning med skov kan »være meget godt«. Der er dog et stort men.

- Hvis vi om 15 år står med fødevareunderskud i Europa, er det klogere nu at holde arealerne i drift i form af lavt gødet, permanent græs. Det kan lettere opdyrkes, end hvis det er plantet til med skov, fastslog Claus Neergaard.

Frivillig undergødskning

I beretningen kom formanden vanen tro også ind på emner som spildevand, kvælstof og efterafgrøder, der er store fokusområder i Landøkonomisk Selskab. Han henviste undervejs til målinger omkring Vejle, ligesom han også nævnte et lokalt eksempel.

- Det er tankevækkende, at to ret ens fjorde her i nærområdet, Karrebæk Fjord og Avnø Fjord, har vidt forskellig miljøtilstand. Den første, der ligger uden for en stor by (Næstved, red.), er møgbeskidt. Den anden, Avnø, har en supergod tilstand og kan bades i og modtager alene vand fra landbrugsopland.

- Vi har tidligere vist, fortsatte Claus Neergaard, at der trods forskellige byrdefulde tiltag, ikke er sket fald de seneste 15 år. Den klimakorrigerede afstrømning skulle efter Novana-rapport for 2023 være faldet til næsten kun 50.000 tons.

- Samtidig er kvælstofforbruget det laveste siden 1965. Det betyder, at landbruget kun bruger 356.000 tons ud af en kvote på 391.000 tons – altså en frivillig undergødskning på cirka ni procent, lød det videre fra formanden.

Nyt bestyrelsesmedlem

Det var generelt en beretning med mange tal, men Claus Neergaard pointerede, at det er svært at trænge ind til beslutningstagerne, og gang på gang bliver de faglige argumenterer ignoreret.

Selskabets kasserer, Palle Henriksen, fortsatte med en masse konkrete tal, da han orienterede om regnskabet, der – som forventet – viste et underskud. Der var budgetteret med et underskud på knap 70.000 kroner, men det havnede blot på 13.000 kroner.

Efter den økonomiske gennemgang stod den på valg. Både Gustav Garth-Grüner og Henrik Wolff-Sneedorff blev genvalgt til bestyrelsen, mens Harald Palmvang afløste Karin Dinesen, der ønskede at udtræde efter 25 år i bestyrelsen.

Umiddelbart efter blev Karin Dinesen så valgt til revisor. Det samme gjorde Susanne Bangert Castberg, og de to afløste Anders Hvidbæk-Andersen og Finn Mygind.