Masser af muligheder for unge i landbrugs- og gartneri-sektoren

Dansk landbrug og eksport og viden til hele verden er et både værdifuldt og bevaringsværdigt aktiv, der skal sikres og styrkes fremadrettet. Mest påkrævet er at få gang i generationsskiftet i landbruget, hvor gennemsnitsalderen for en dansk landmand nu er pænt over de 50 år.

Det var blandt budskaberne, da fødevareminister Jacob Jensen forleden deltog i en temadag på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens omkring unges etablering i landbruget og gartneriet.

- Fremtidens landbrug er afhængig af jer unge, der sidder i salen i dag. Ny viden og nye erfaringer – det er en stor og vigtig opgave, konstaterede Jacob Jensen, der samtidig understregede, at generationsskiftet i landbruget, ligger ham meget på sinde.

- Siden jeg overtog ministerposten for et år siden, har det været noget med ejerforhold og generationsskifte, lød det fra fødevareministeren, der samtidig noterede sig, at langt hovedparten af danske landmænd er over 50 år.

- En tredjedel af bedrifterne skal generationsskiftes frem mod 2030. Heldigvis ser jeg mange frø spire rundt omkring. Flere unge søger ind på landbrugsskolerne, selv om landbruget mange steder er udskældt også.

Konkrete tiltag

Jacob Jensen fremhævede i sit indlæg de konkrete politiske tiltag, som man indtil videre har arbejdet med og for en dels vedkommende har ført ud i livet – herunder: - Fremrykning af penge i etableringsordning – Styrke Landbrugsstyrelsens vejledningsindsats – Nemmere og hurtigere adgang til vejledning hos Landbrugsstyrelsen – Lette bo- og gaveafgiften og sidst men ikke mindst et nyt videncenter for jord- og landbrugsuddannelserne.

- En af mine hjertesager er at skabe muligheder for unge til at etablere sig i landbruget – og det nævnte bliver ikke det sidste fra mig, fastslog Jacob Jensen.

Hjælp og sikkerhed

I forbindelse med temadagen var der repræsentanter fra netop Landbrugsstyrelsen og EIFO – Eksport og Innovationsfonden (tidligere kendt som Vækstfonden, red.).

Også fra den private, rådgivnings- og finansielle sektor var der repræsentanter og indlægsholdere fra blandt andet Velas, Nordea og supermarkedskæden Rema 1000.

Alt sammen for at komme hele vejen rundt omkring de forhold, der gør sig gældende for en ung, der vil etablere sig indenfor landbrug og gartneri – både med hensyn til praktik, finansiering, rådgivning og afsætning.

Stine Hjarnø er områdedirektør i Nordea kom med flere råd til kommende nye landmænd i forbindelse med sit indlæg, hvor hun også kom ind på de største faldgruber der blandt andet handler om det faglige budget – herunder robusthed og usikkerhed.

- Kig ikke kun på produkt og produktion, lød det fra Stine Hjarnø, der blandt andet pegede på solvens og risikofaktorer udefra, som man ikke er herre over.

Sikkerhed fra andre i form af eksempelvis forældre, investorer eller andre, indtjening samt økonomi og risikostyring, var nogle af de forhold hun kom ind på.

- Det er vigtigt for et godt samarbejde med banken, konstaterede Stine Hjarnø, der også pegede på teknologi, digitalisering, bæredygtighed og grøn omstilling som vigtige parametre.

Risikofaktorer, indtjening, egenkapital og miljøforhold var også blandt punkterne i Landbrugsstyrelsens og EIFO´s indlæg på temadagen, hvor styrelsen var repræsenteret ved fagkoordinator i Landbrugsstyrelsen, Tue Sylvest og landbrugskundecheferne i EIFO – Lena Terndrup Overgaard og Henrik Kudahl.

Herudover er det også tin tom ledelses, erfaring, uddannelse og gårdråd, der sammen med strategi og forretningsplan tæller høje hos EIFO.

- Senest er også ESG og bæredygtighed kommet med, lød det fra de to landbrugskundechefer.

Erfaringer fra »real life«

Temadagen bød på en række yngre og etablerede landmænd, der alle har været igennem de processer og overvejelser, der før under og efter etablering har været oppe at vende, og hvor der skulle findes og vælges løsninger.

Og der er flere former for etablering. Nogle i generationsskifte, andre i form af at en medarbejder køber sig ind i en eksisterende virksomhed – eller som 32-årige Christian Frigaard, der i 2018 startede som planteavler med forpagtet jord.

I starten af 2020 købte han en ejendom, hvor han tog en medinvestor med ind, og fra december 2020 tog han springet og blev fuldtidslandmand, efter godt tre år som sælger i maskinbranchen.

I dag drives 525 hektar med planteavl, mens op mod 1.000 hektar varetages i forhold til sprøjtning.

Men hvordan kan man som 28-årig have sparet flere millioner kroner op til at investere i en gård? Løsningen på den 20 millioner dyre ejendom blev en medinvestor med en opdeling af ejendommen i selskaber.

I dag ejer og driver Christian Frigaard ejendommen ved Grenaa alene, og han har flere gode råd, hvis man overvejer at etablere sig med en medinvestor:

- Hav det hele skrevet ned og find ud af om investor vil investere i drift eller spekulation. Brug hellere 50.000 kroner på egen revisor og brug ikke fælles revisor for dig og din investor.

Christian Frigaard fremhævede også en strategiplan for bedriften, hvor nedslidning, udvikling og landbrugsdrift lægges fast.

- Og sørg for at din bopæl er din egen. Det fandt jeg ud af, da min investor ville ud af det, tilføjede Christian Friggard.