24 nybyggede stalde på række med topmoderne udstyr og knap 2.000 grise i hver stald. Det er blot én af Coexcas i alt syv grisefarme i det centrale Chile. Effektivt Landbrug er taget ned for at møde deres direktør og komme med ind at se grisene i de mange stalde.
Chile ligger fantastisk godt for griseproduktion.
Langt væk fra alverdens grisesygdomme og alligevel tæt på de store eksportmarkeder i Asien.
- Men først i slutningen af 1990 kom der gang i eksporten af grisekød fra Chile til i første omgang det japanske marked, fortæller Mr. Guillermo García González, som er adm. direktør i selskabet Coexca S.A.
Coexca er én af Chiles – og hele Latinamerikas - største griseproduktionsselskaber og i kraftig udvikling.