Vi kører i bil i det sydlige Australien i 37 grader på vej ud for at besøge en frøavler. - Udlæg af græsfrø i dæksæd benyttes stort set ikke, da sommerheden her i februar slår alt ihjel, fortæller Rohan Wardle, avlschef i det danske DLF Seeds i Melbourne.
- En stor del af vores frøavl foregår på Tasmanien, hvor det regner en del mere, og mange har vandingsanlæg.
Det fastslår australske Rohan Wardle på vej i sin bil sammen med Effektivt Landbrugs udsendte, mens vi kører imellem markerne en times kørsel uden for Melbourne i det sydligste Australien i denne uge.
Her er ikke store marker som i det vestlige Australien – faktisk kunne vi lige så godt køre på Sjælland på vej ud for at se frøavl.
Bortset fra én ting.