Der er et misforhold imellem, at de europæiske forbrugere i højere grad fravælger dyrevelfærd til fordel for billigere varer, og at dyrevelfærdsorganisationerne samtidig forsøger at styre markedet ved at stille krav til detailhandlen om dyrevelfærd, påpeger generalsekretær.
- Det, man kalder markedsdrevet dyrevelfærd, er i virkeligheden ikke særligt ofte drevet af forbrugerne.
Det mener Birthe Steenberg, der er generalsekretær for Avec, som er en fælleseuropæisk interesseorganisation for producenter af fjerkrækød.
Generalsekretæren forklarer, at det i virkeligheden ofte er dyrevelfærdsorganisationer, der bestemmer, hvad der er tilgængeligt i butikkerne, og som altså sætter en begrænsning på, hvad forbrugerne har mulighed for at købe.