Andelshavere sender sag mod Arla i landsretten

De fem repræsentantskabsmedlemmer i Arla, der er gået i juridisk clinch med andelsselskabet for at få det til at udlevere en række informationer til dem, sender nu sagen videre til landsretten.

Det oplyser den ene af de fem, Bent Lund, Højer.

Han fortæller, at beslutningen er taget i fuld enighed, efter at en dommer i byretten i Aarhus forleden afviste deres krav om at få udleveret en række Arla-dokumenter.

I en kommentar til Effektivt Landbrug siger Bent Lund:

- Vi håber på et fortsat godt samarbejde i repræsentantskabet, og så håber vi på, at vi kan få en ledelse, der vil overholde egne vedtægter.

Arla-formand ærgrer sig

Arlas formand, Jan Toft Nørgaard, meddeler følgende via mejeriselskabets presseafdeling:

- Byretten gav Arla fuldt medhold i, at anmodningen fra de fem repræsentantskabsmedlemmer om at få udleveret information ikke skulle imødekommes. Arla har hele tiden ønsket, at uenighederne skulle løses i repræsentantskabet, hvor vi flere gange har drøftet spørgsmålene, og for et år siden konkluderede repræsentantskabet med et meget stort flertal, at spørgsmålene var fuldt besvarede.

- Jeg havde helst set, at vi ikke skulle bruge mere tid og flere ressourcer i retten mod vores egne medlemmer, og det er derfor med stor ærgrelse, at jeg kan konstatere, at LDM og de fem danske repræsentantskabsmedlemmer nu har meddelt i pressen, at de vælger at fortsætte sagen i landsretten, tilføjer Arla-formanden.

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, der er såkaldt mandatar (en slags koordinator) for de fem medlemmer i retssagen, oplyser, at en enig bestyrelse i LDM bakker de fem repræsentantskabsmedlemmer op i deres valg om at sende sagen i landsretten. Foreningen har ikke yderligere kommentarer.

Har ikke ytret ønske om at sagsøge

Bent Lund er ikke i tvivl om, at det er nødvendigt at sende sagen i landsretten.

- Vi havde håbet på, at dommeren i kendelsen (i byretten, red.) havde taget stilling til, hvorvidt vi havde ret til indsigt. Det har han ikke – han mener sådan set bare, at vi er gået ind af en forkert dør (i overført betydning, red.), fortæller Bent Lund, der tilføjer:

- Faktum er, at alle de andre døre er blindgyder.

- Hvis man skulle sagsøge Arla, eller for den sags skyld Arlas bestyrelse eller Arlas revisor, ville man kunne bede Arla om at udlevere de dokumenter, der skal bruges til søgsmålet. Men der er ikke nogen mulighed for at sanktionere Arla, hvis selskabet nægter at udlevere dokumenterne. Så det kan godt være, at der findes en anden dør, men det er en blind vej, tilføjer Bent Lund.

Han understreger, at de fem repræsentantskabsmedlemmer aldrig har ytret, at de ville sagsøge Arla.

Stridens kerne

Derimod er de gået rettens vej med et såkaldt krav om edition (udlevering) for at få svar på otte spørgsmål, som overordnet set handler om at få mere indsigt i Arlas tillæg for specialmælk og hvilke leverandører, der kan få de tillæg. Desuden vil de fem andelshavere have indsigt i, hvorfor tillæggene bliver givet, og hvordan det kontrolleres, at leverandørerne overholder kravene til at levere specialmælk.

Bent Lund påpegede i byretten i Aarhus den 14. december, at han som en del af repræsentantskabet har efterspurgt mere nedskrevet materiale om principperne bag tillæg.

Arlas holdning er derimod, at selskabet ikke kan svare fyldestgørende på de otte spørgsmål uden at udlevere fortrolige oplysninger om betalinger af leverandører og andre forretningshemmeligheder, hvilket ville være til skade for Arlas konkurrenceevne. Derfor afviser selskabet at udlevere yderligere dokumenter.

Henviser til ministersvar

De fem repræsentantskabsmedlemmer mener imidlertid, at Arla overtræder sine egne vedtægter ved ikke at informere repræsentantskabet bedre om principperne bag tillæg, m.v.

- Et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg om aktindsigt i en forening viser blandt andet, at foreninger – som er lig med andelsselskaber – har krav på aktindsigt, og at der er en minoritetsbeskyttelse (det enkelte medlem af en forening er beskyttet mod, at et flertal af foreningens medlemmer misbruger den indflydelse, som flertallet giver dem, red.), siger Bent Lund, og tilføjer:

- Svar fra erhvervsminister Simon Kollerup til Erhvervsudvalget kommer også frem til, at der findes en minoritetsbeskyttelse i et andelsselskab som Arla, og at vi har krav på indsigt. Og hvis ikke vi får det, så skal vi jo bruge domstolene til at få det.

Svag opbakning

Bent Lund er med på, at de fem repræsentantskabsmedlemmers vurdering af sagen langt fra nyder opbakning fra Arla-repræsentantskabet, der er selskabets øverste myndighed.

- Det er jo også meget nemmere som repræsentantskabsmedlem at bakke op om bestyrelsen i stedet for at være uenig med den. Den kommentar, jeg møder i repræsentantskabet, er, at hvis ikke vi kan stole på bestyrelsen, så er det jo helt galt, siger Bent Lund, der med sønderjysk lune konkluderer på kommentaren:

- Så må vi hellere lukke øjnene i stedet for at sætte os ind i sagerne.