- Vi føler ikke, vi bliver hørt, når vi indsender høringssvar, og de ugennemsigtige gebyrer bare bliver ved med at stige, siger formand for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, som i stedet sætter sin lid til to gebyrsager mod styrelsen, som foreningen er med i.
- Det er forstemmende, at Fødevarestyrelsen bliver ved at skrue gebyrerne op i en uendelighed.
Sådan lyder det fra Jeppe Bloch Nielsen, der er formand for Danske Svineproducenter.
Udtalelsen kommer som en reaktion på Fødevarestyrelsens seneste betalingsbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. juli, og hvor en række gebyrer for kontrol af husdyr endnu en gang har fået et stort nøk opad.