Der blev lovet et provokerende indlæg i introduktionen til dagens mest farverige taler, Marie-Louise Boisen Lendal fra Tænketanken Frej, og de 250 fremmødte landmænd til Agri Nord Kongres fik hvad de kom efter.
- I vil blive provokeret og synes, at nogle ting kommer lidt tæt på, men husk, at Marie-Louise er en ven, som vil det rigtig godt for fremtidens landbrug.
Sådan sagde Laury Kristoffersen, som er administrerende direktør i Agri Nord, da årets gæstetaler, direktør i Tænketanken Frej, gik på talerstolen i lyserøde og pink nuancer til Agri Nord Kongres forleden.