Alt skal kunne dokumenteres, og derfor er tiden bag skrivebordet faktisk lige så vigtig som tiden i stalden eller på traktoren.
Vi har alle hørt om de nye regler om digital bogføring og forhåbentlig har alle efterhånden styr på det.
Det ændrer dog ikke på, at vi fortsat skal huske ikke alene opbevaringspligten for bilag efter bogføringsloven (fem år), men nye afgørelser peger faktisk i retning af, at der er behov for at gemme dokumentation i en noget længere periode.
I en sag, der blev afgjort ved retten, blev dette illustreret meget tydeligt. En landbrugsejendom blev solgt, og ejeren ønskede at udnytte muligheden for at nedsætte ejendomsavancen med afholdte udgifter til forbedringer.
Under sagen fandt retten, at ejeren ikke kunne dokumentere de afholdte udgifter tilstrækkeligt. Der manglede for eksempel fakturaer m.v. Der er ikke mulighed for et skøn, og sagen blev tabt.
Denne sag – og andre, både ved retten og i det administrative system – viser, hvor vigtigt det er at holde styr på dokumentationen. Alt skal kunne dokumenteres, og derfor er tiden bag skrivebordet faktisk lige så vigtig som tiden i stalden eller på traktoren.
Behold alle bilag. Fakturaer, kvitteringer, bankbilag, kontoudskrifter og alt det andet, som man måske ikke finder så relevant lige her og nu. Hellere lidt for meget end lidt for lidt.
Fem år er langt fra nok
Skat kan genoptage skatteansættelser og sager i godt og vel tre år efter udløbet af det år, hvor for eksempel en landbrugsbedrift er blevet solgt. Hvor længe skal man så kigge på de gamle ringbind med bilag?
Bogføringsloven siger fem år, men det er langt fra nok. Det er nok vanskeligt eller umuligt at give et helt sikkert råd om dette, men i forbindelse med salg eller generationsskifte selvfølgelig til sagen er helt og aldeles afsluttet – og gerne i for eksempel 10 år derefter.
I en række sager bliver aftaler om for eksempel generationsskifte udfordret af Skat. Derfor er det vigtigt at have dokumentationen bevaret og i orden.
Det er også vigtigt – simpelthen for en sikkerheds skyld – at overveje et skatteforbehold efter reglerne i skatteforvaltningsloven. Der kan også indhentes et bindende svar fra skattemyndighederne, men det kan tage nogen tid, og et skatteforbehold kan også være et godt alternativ.
Det skal utvetydigt angives, både hvad der udløser forbeholdet og hvilken konsekvens dette vil have for dispositionen, for eksempel at parterne kan træde tilbage fra aftalen, hvis der indtræder utilsigtede skattemæssige konsekvenser eller, at man på et eller flere punkter kan justere vilkårene.
Disse forhold illustrerer med al ønskelig tydelighed, at generationsskifte og skattemæssig planlægning i denne forbindelse kræver forberedelse, omhu og bevidsthed om, at ikke alene skal dokumentationen være i orden og følge aftalerne, men for alle parter i transaktionen skal de skattemæssige konsekvenser analyseres til bunds af kyndige rådgivere.