Forskning fra Museum Lolland-Falster viser, at mælk fra drøvtyggere som kvæg og geder sandsynligvis blev importeret fra det nuværende Tyskland for 6.000 år siden. Fundene udfordrer tidligere forestillinger om, hvordan overgangen fra jæger- til bondesamfund foregik.
I forbindelse med arkæologiske udgravninger ved Rødbyhavn, der blev gennemført før Femern-forbindelsen, fandt forskere fastbrændte madrester i lerpotter og dyreknogler.
Det skriver TV2 Øst. Analyse af de fastbrændte belægninger viste, at de stammede fra mælk, mens knoglerne kom fra rådyr.
Kombinationen af disse fund har ført til den opsigtsvækkende konklusion: Jægerne på Lolland havde ingen egne husdyr, der kunne give mælk. I stedet har de sandsynligvis sejlet over Femern Bælt og handlet med bønder i Tyskland.
- Det var meget overraskende. Ingen af de knogler, som vi undersøgte, kom fra drøvtyggere. Og de var samtidig yngre end den fastbrændte mælk. Derfor må vi gå ud fra, at jægerne fra Lolland efter alt at dømme er sejlet over Femern Bælt for at importere mælk, siger Daniel Groß, der er forskningskoordinator ved Museum Lolland-Falster.
Fundet rokker ved den traditionelle opfattelse af stenalderens samfund. Tidligere har man antaget, at jæger- og bondesamfund eksisterede adskilt, men de nye fund viser, at der har været en tættere kontakt end hidtil antaget.
Transport og teknik i stenalderen
Men hvordan transporterede man mælk over havet for 6.000 år siden? Det spørgsmål har forskerne også undersøgt. Ifølge Daniel Groß blev mælken sandsynligvis fermenteret til yoghurt eller ost for at forlænge holdbarheden.
Fermentering havde en dobbelt funktion, da det ikke alene gjorde mælken mere modstandsdygtig over for fordærv, men også gjorde den mere fordøjelig for datidens mennesker, som ikke kunne nedbryde laktose.
- Vi tror, at der er tale om fermenteret mælk i en eller anden form. Fermenteringen betyder, at mælken holder sig bedre, forklarer Daniel Groß.
Handlen med mælk krævede også et transportmiddel. I 2014 blev der fundet en stammebåd ved Askø, nord for Lolland, som kunne have været brugt til rejser over Femern Bælt. Båden, udhugget af en enkelt træstamme, kunne sejle 20-30 kilometer om dagen i roligt vejr.
Dog begrænser bådens lave frihøjde dens egnethed til sejlads under ustabile forhold. Fundet af båden understøtter dog teorien om, at handel og kontakt over havet var mulig.
En ny forståelse af stenalderens verden
Forskningsprojektet, som har afsløret disse nye detaljer, er støttet af EU-projektet Iperion HS samt Kulturministeriets Forskningspulje. Det viser, hvordan moderne teknologi kan kaste lys over historien.
Analysen af fastbrændte madrester har ikke bare givet indsigt i stenalderens madlavning, men også afsløret en kompleks og forbundet verden, hvor samarbejde og handel spillede en større rolle end hidtil antaget.
Forbindelsen over Femern Bælt var ikke kun et teknisk muligt skridt, men også et kulturelt spring, der vidner om en verden i forandring.