Risikoen for bluetongue er høj, vurderer dyrlæge, som peger på, at det ligner situationen fra 2007. En vaccine kan være eneste løsning.
Sidste år var der mere end 5.000 tilfælde af bluetongue i Holland, og hollænderne forventer, at det bliver værre i år. Det betyder, at inficerede mitter vil sprede sig til landene omkring, og sandsynligvis også til Danmark. Det fremgår af seneste KvægNyt.
Derfor forudser dyrlæge Erik Rattenborg, Seges Innovation, at der er stor risiko for udbrud af bluetongue i danske fåre- og kvægbesætninger.