På »Romsdal« ved Give erstattede man for nylig den gamle side by side malkestald med seks Gemini Up Max dobbeltbokse med to malkerobotter i hver. Systemet fungerer fint, når køerne er på græs.
- Det går fantastisk. Efter bare to malkninger var køerne så ivrige efter at komme ind og blive malket, at vi måtte dele dem op i grupper med 30-40 køer i hver for at undgå, at der kom for meget pres på igennem malkecentret.
Sådan lyder det fra ægteparret Anne Grethe Hansen og Mogens Skovdal Hansen, der driver den økologiske malkekvægbedrift »Romsdal« ved Give.