Ny malketeknik på markedet

DeLaval er klar til at præsentere to nyheder. En malkekarrusel og en parallelmalkestald. Begge er udviklet i et tæt samarbejde med mælkeproducenter.

Virksomheden DeLaval er klar med to nyheder – en malkekarrusel og en parallelmalkestald.

Malkekarrusellen hedder E300 og er designet ud fra et princip om fast flow. Det betyder, at den hjælper med at malke effektivt, sikkert og roligt og med et optimalt koflow.

Parallelmalkestalden P500 er blandt andet bygget til at sikre en høj effektivitet i større besætninger.

- Det er den eneste malkestald med tre muligheder for at optimere koens flow gennem malkeprocessen, og så har den ingen sekvenslåge monteret i gulvet, lyder det fra DeLaval i en pressemeddelelse.

- DeLaval malkesystemer er designet ud fra vores kunders og dyrs behov. Det er komplette malkesystemer, der fokuserer på kotrafik, kokomfort, effektivitet og komfort for malkeren – og højt udbytte. Det giver landmanden fuld kontrol over hans besætning, når den kombineres med DelPro besætningsstyrings-software, der gør det nemmere for ham at træffe de rigtige beslutninger, siger projektleder i DeLaval, Leif W. Mortensen.

Ny karrusel

Ser man på karrusellen E300, er den foruden fast flow-princippet kendetegnet ved sin 15 grader vinklede bås, som giver hurtigere og mere effektive rutiner for malkerne. Samt en særlig designet udgang, som sikrer, at koen kommer hurtigt ud.

Malkekarrusellen har også et såkaldt cockpit. En skærm, som giver informationer under malkningen og gør det muligt, at en person kan betjene karrusellen.

- E300 er i familie med heavy duty 24/7-karusseller og kan fås med to platformtyper, den indad skrånende beton eller den unikke udadskrånende stålplatform. Og sammen med den unikke DeLaval teat spray robot TSR, der er utrolig arbejdseffektiv, kan den være med til at reducere arbejdstimer, siger Leif W. Mortensen.

Parallelmalkestald

Parallelmalkestalden P 500 henvender sig i høj grad til større besætninger.

Den har tre nye, patenterede funktioner, der sikrer en synkroniseret malkningsproces: DeLaval SynchroArc, DeLaval SynchroSweep og DeLaval SynchroControl.

Førstnævnte er front- og udgangslåger, som blandt andet er designet til at fremme kotrafikken. Samtidig giver den mulighed for 30 procent mindre pladsbehov. Loftshøjden kan være så lav som 2,45 meter.

SynchroSweep har uafhængigt styrede, frit hængende, ikke-overlappende sekvenslåger, der hæves under malkning for at minimere stress hos køer og give dem mere plads. Designet og processen skaber et roligere miljø, der kan fremskynde køernes udgangstid med 56 procent, oplyser DeLaval.

Nem styring

Derudover gør SynchroContro det muligt at styre malkesystemet med bare et enkelt fingertryk. Denne funktionalitet gør det muligt for malkeren at bruge forskellige indekseringsvarianter, der bidrager til en sikker, komfortabel og effektiv drift.

- DeLaval-parallelmalkestald P500 er designet til at gøre mere på mindre plads, den gør det til et ideelt valg til både nybyg og til at opgradere i eksisterende malkestald. Evanza-malkesæt passer godt til begge malkesystemer, fortæller Leif W. Mortensen.

teba

Læs mere om Kvæg- og malkestalde

Valget af staldsystemer er afgørende for både produktivitet og dyrevelfærd i landbrugsdrift. Læs mere om emnet, og bliv inspireret af andres arbejdsgange og implementering af teknologier og automatiseringer.

Læs mere her

Læs også