Arla udbetaler nu for første gang et månedligt tillæg til landmændenes mælkepris, der belønner klimahandling og arbejdet med bæredygtighed på gårdene. Andelsselskabet har øremærket milliarder af kroner til initiativet.
Mandag begyndte Arla at udbetale millioner af kroner til andelshavere, der har indført bæredygtigheds- og klimainitiativer på deres gårde.
Mejeriselskabet udbetaler på tværs af syv lande i gennemsnit 1,44 eurocent pr. kilo mælk gennem bæredygtighedstillægget. Hertil lægges yderligere 1 eurocent pr. kilo mælk for det årlige klimatjek, som er et krav for at kunne få del i tillægget. Samlet set svarer de to beløb for en gennemsnitlig dansk mælkeproducent til omkring 400.000 kroner om året, oplyser mejeriselskabet i en pressemeddelelse.
Arla har på årsbasis øremærket op til 3,7 milliarder kroner til at belønne og motivere landmænd, hvoraf 2,2 milliarder kroner allerede nu er aktiveret. Tillæggets størrelse afhænger af de enkelte landmænds indsats målt i point.
Arlas nye incitamentsmodel skal gavne både landmænd og mejeriet
Landmændene har indført flere tiltag end forudset, og baseret på det nuværende niveau står Arla derfor til at udbetale 16,4 milliarder kroner til og med udgangen af 2030. Arla har dog øremærket et større beløb, da det forventes, at andelshaverne hæver barren betydeligt.
- Arlas unikke pointsystem gør det muligt for os at belønne vores ejere, så de får et bidrag til deres store investeringer i bæredygtighed
Peder Tuborgh, CEO, Arla Foods
Arlas CEO, Peder Tuborgh, siger i forbindelse med udbetalingerne:
- Jeg har glædet mig. Tillægget er et stort skridt i retning af, at økonomi og klima hænger sammen for landmændene. Arlas unikke pointsystem gør det muligt for os at belønne vores ejere, så de får et bidrag til deres store investeringer i bæredygtighed. Samtidig styrker vi landmændenes motivation til at implementere de initiativer, der er nødvendige for, at Arlas landmænd kan nå deres ambitiøse klimamål for 2030, siger Peder Tuborgh.
Mere effektiv produktion
Alene i 2022 reducerede Arlas landmænd på tværs af syv lande deres CO2e-udledning fra mælken med mere end 2 procent. Det viser data fra Arlas klimatjek ude på gårdene.
Det er blandt andet sket, fordi landmændene har produceret og brugt foder mere effektivt, brugt mindre gødning, mindre forbrug af energi, mere forbrug af grøn strøm med mere.
I næsten 20 år har han kæmpet for at skabe fremtidens mejeri
Formanden for Arla Foods, Jan Toft Nørgaard, konstaterer, at der er stor opbakning i andelsselskabet til at vise kunder og omverden, at Arla-landmænd kan producere mælk med stadig mindre belastning af klima og natur.
- Det er en stor opgave for den enkelte landmand, men rigtig mange er godt på vej, og i fællesskab kan vi motivere hinanden, blandt andet med en økonomisk håndsrækning i form af vores nye tillæg. Jeg er spændt på at se niveauet fremadrettet, for med det store engagement kan vi rykke os rigtig langt på kort tid, siger Jan Toft Nørgaard.
Pointsystem
Ved præsentationen af modellen sidste år forventede mejeriselskabet, at landmændene ville opnå gennemsnitligt 39 point ud af 80 mulige i det nye pointsystem. Den første opgørelse viser, at den gennemsnitlige landmand har opnået 48 point baseret på de tiltag, der er registreret ved udgangen af juni 2023.
Det månedlige tillæg opdateres fremadrettet kvartalsvis.
Med afsæt i de tiltag, som kan gøre den største forskel, er der udviklet et system med 19 pointgivende indsatsområder såsom foder, gødning, proteineffektivitet, vedvarende energi og arealanvendelse. Pointsystemet bruges til at belønne Arla-landmændenes arbejde med bæredygtighed, og i første omgang er 80 point tilgængelige.
Belønningsmodellen bygger blandt andet på data opnået fra klimatjek siden 2019 og afspejler Arlas videnskabsbaserede plan for at nå sine reduktionsmål, som opfylder Science Based Targets Initiatives (SBTi) kriterier for ambitiøse værdikædemål.
Ifølge Peder Tuborgh er dette af afgørende betydning:
- Det er en helt grundlæggende præmis for vores tillægsmodel, at den er datadrevet og baseret på videnskab. Vi ønsker at motivere aktiviteter, der gør en reel forskel for klima og miljø. Det har både vores ejere og omverdenen krav på, siger Peder Tuborgh.
Arla har et overordnet mål om at reducere CO2e-udledningen med 30 procent i 2030 og hurtigere i nogle lande. Arla stræber efter at være klimaneutral i 2050.
- Jeg er spændt på at se niveauet fremadrettet, for med det store engagement kan vi rykke os rigtig langt på kort tid
Jan Toft Nørgaard, formand, Arla Foods
Arlas tillægsmodel for bæredygtighed
-
Arla har øremærket op til 3,7 milliarder om året til og med 2030 til at belønne klimatiltag på Arla-gårdene gennem et nyt pointbaseret tillæg til den månedlige mælkepris
-
Landmændene optjener point baseret på deres tiltag inden for klima og miljø. For hvert point landmændene optjener, vil de modtage 0,03 eurocent pr. kilo mælk ud over den ene eurocent, som indsendelse af Klimatjek-data allerede udløser
-
I første omgang er 80 point tilgængelige, og det forventes, at der vil blive tilføjet yderligere point i de kommende år, efterhånden som ny videnskabeligt baseret viden og teknologi bliver tilgængelig
-
Tillægget udbetales månedligt og justeres kvartalsvis
-
Baseret på de indberettede data er gennemsnittet ved den første udbetaling 48 point, svarende til 1.44 eurocent + 1 eurocent for klimatjek. For en gennemsnitlig dansk Arla-landmand med en årlig produktion på 2,2 millioner kg mælk svarer det samlet set til 400.000 kroner årligt
-
Fra 2021 til 2022 er Arlas samlede CO2e-udledning pr. kilo mælk reduceret med 2,4 procent
-
Modellen er en del af Arlas Scope 3-mål om at reducere CO2e-udledningen med 30 procent inden udgangen af 2030