Landmand Flemming Fuglede Jørgensen, der er formand for Bæredygtigt Landbrug, kommer næppe til at så flere målrettede efterafgrøder på sine jorde ved Løkken. Der er nemlig intet kvælstofoverskud at hente på gården, viser to års drænmålinger. Nu vil han bruge den udfordringsret, han fik med Landbrugspakken.
Det øsregner i Løkken, hvor Flemming Fuglede Jørgensen driver sit landbrug. Mere end 500 mm regn er det blevet til siden i sommer. Sidste år var det hele knastørt. Klimaet i den vestlige del af Vendsyssel skifter.
Men én ting er konstant – og det er udledningen af kvælstof fra »Borupgaards« jorde til vandmiljøet.
- Jeg har ingen merudledning. Lige meget om det er tørt eller vådt. Det har jeg dokumentation for at sige. Jeg kan bevise, jeg ikke forurener, siger landmanden, der driver 650 hektar jord på sit danske landbrug.
Strammere miljøkrav
Myndighederne mener imidlertid noget andet. Landbruget leverer ikke den kvælstofreduktion, der var en forudsætning for at få lov til at gødske mere med Landbrugspakken.
25. november blev der derfor indgået en aftale mellem regeringen, dens støttepartier og Alternativet, der betyder, at antallet af målrettede efterafgrøder skal tredobles til næste år.
- Kvælstofudledningen skal ned i Danmark, og den tidligere regering efterlod en regning til miljøet med landbrugspakken, siger miljøminister Lea Wermelin (S). Fødevareminister Mogens Jensen (S) understreger, at når man skruer op for reguleringen allerede til næste år, så er det fordi, det er nødvendigt at reducere kvælstofudledningen nu.
Egne målinger i to år
Tredoblingen af de målrettede efterafgrøder betyder, at der skal frø nok i jorden til at dække et areal på 380.000 hektar i Danmark. Men måske kommer der ikke flere frø i jorden på Borupgaard.
- Hvorfor skulle jeg det. Jeg måler mit drænvand. Jeg har ingen merudledning. Jeg har dokumentation for det. Og når jeg nu kan føre bevis for, at jeg ikke forurener, hvorfor skal jeg så til at så flere efterafgrøder, der skal forhindre en forurening, jeg ikke har. Det er pløk-åndssvagt, konstaterer Flemming Fuglede Jørgensen.
Stor uenighed om kvælstofforbruget
Gennem to år har han sammen med Ingstrup Sø Landvindingslaug selv finansieret, at AnalyTech Miljølaboratorium i Nørresundby fast har foretaget målinger på bedriften og afvandingskanalen. Målingerne er foretaget med to til tre ugers mellemrum i hele perioden. Og ifølge gårdejeren er der ingen tvivl om konklusionen.
- Der er ikke noget at komme efter, siger han og fremviser målingsresultater fra oktober i år.
Sidste måling fra en drænbrønd på Borupgaard, hvortil der afvandes fra cirka 90 hektar hvedejord, ligger i total-N på 4,28 mg pr. liter. Nitrat-N på 3,72 mg pr. liter og total-P på 0,05 mg pr. liter. Gennemsnittet i hele den toårige periode er 3,13 mg N pr. liter og for P er det 0,06 mg pr. liter.
- Da udledningen fra naturoplande ligger på cirka 2-3 mg/l er det jo praktisk taget lig nul, konstaterer gårdejeren.
Ligger to-fire gange under offentligt vand
Fra den offentlige »Borup grøften« viser Flemming Fuglede Jørgensens målinger ved udtaget »Mølle 4«, at der udledes 0,11mg pr. liter total-P og 13,2 mg total-N pr. liter og for nitrat-N er tallet 11,9 mg pr. liter. Altså tre gange højere end i drænene, hvor gennemsnittet var var 3,13 mg N pr. liter.
- Mine tal fra landbrugsjorden er konstant to-fire gange under de tal, der er fra den offentlige grøft. Sådan har det været i hele måleperioden, forklarer Flemming Fuglede Jørgensen.
Han får også foretaget målinger ved en pumpestation, hvor offentligt vand ved en kanalpumpe blandes med drænvand fra landbrugsjord.
Her er tallet for total-N 7,90 mg pr. liter, mens der for nitrat-N er målt 6,91 mg pr. liter og 0,16 mg pr. liter total-P i oktober. Også her gælder for måleperioden på to år, at forskellene mellem målingerne på landbrugsjorden og målingerne ved pumpestationen er konstante.
- Målingerne under landbrugsjorden er de klart laveste. Målingerne fra det offentlige vand er klart de højeste. Og målingerne fra det blandede vand ligger midt imellem. Vi tolker det derhen, at vandet fra landbrugsjorden fortynder det offentlige vand. Generelt tror jeg billedet er nogenlunde det samme over hele landet, hvor tilløb fra grøfter, vandløb og overløb »forurener« drænvandet.
Hvis ministeriet mener, jeg skal reguleres, fordi jeg udleder nitrat, så må de komme og bevise det, siger Flemming Fuglede Jørgensen.
Grænseværdien for nitrat er 50 mg pr. liter, mens grænseværdien for nitrat-N er 11,3 mg pr. liter.
Vil bruge sin udfordringsret
Sammen med Landbrugspakken fik Flemming Fuglede Jørgensen og hans landmandskolleger også den såkaldte udfordringsret. Retten indebærer, at man som landmand kan benytte egne målinger i forbindelse med evt. regulering af et landbrug.
Med sine målinger fra de seneste to år, indgår det i Flemming Fuglede Jørgensens overvejelser at bringe udfordringsretten i spil nu, hvor myndighederne kræver, han tredobler sit areal med målrettede efterafgrøder fra næste år.
Ifølge Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz er det væsentligt at hæfte sig ved, at der i aftalen om Landbrugspakken står at: »I det omfang, at målingerne omfatter drænvand fra et veldefineret areal, så bør målingerne benyttes til at regulere det veldefinerede areal fremfor modelberegninger«.
- Det giver mening, at få udfordringsretten testet nu. Jeg har jo ingen merudledning. Og det dokumenterer mine målinger. Derfor skal min regulering selvfølgelig baseres på målinger fremfor på gisninger og modelberegninger, fastslår Flemming Fuglede Jørgensen og kræver at blive friholdt for efterafgrøder og kvotereduktion.
jll@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 20 95 82