Af Anker Jacobsen, dir. kemi. ing., Ejby Mosevej 5, Glostrup
Sidste dag i det gamle år fortalte Effektivt Landbrug om bevillingen af 138 mio. kr. til forskning i bedrifters udledninger.
Hvis ikke disse udledninger samtidig relateres til bedrifternes CO2-optag, kommer det til at fremstå som en virksomhedsanalyse alene baseret på virksomhedens udgifter, hvilket jo ikke vil give meget mening.
Landbruget optager ca. 35 mio. ton CO2 fra atmosfæren hvert år. Hvorimod alle andre, dyr og mennesker inklusive deres teknologi, kun udleder CO2 (hele Danmarks udledning regnes til ca. 45 mio. ton CO2 / år).
At optag og udsendelse af klimagasser hænger nøje sammen, ses blandt andet af en udregning, Yara på et tidspunkt lavede, hvoraf det fremgik, at fremstilling og brug (inklusive traktorer og lattergasdannelse mv.) af et kg N-gødning belaster med ca. 10 kg CO2 (den ikke-grønne type), men skaber en mervækst i afgrøden, der bevirker ekstra optag af 138 kg CO2 fra luften.
Forskning i hvordan både optag og emissioner hænger sammen vil derfor give væsentligt mere brugbare resultater.
Firkantede regnemodeller
At de bevilgende myndigheder ikke som en selvfølge kæder »indtægter og udgifter« sammen, skyldes efter al sandsynlighed, at de internationale regnemodeller for vores emission af CO2 udgivet af klimaorganisationen IPCC, er forfattet meget »firkantede« for at gøre reglerne så simple som muligt.
De medtager i princippet kun fossilt CO2, hvilket jo umiddelbart lyder klart, da det jo er denne emission, der er skurken.
Men i praksis kommer denne sondring til at signalere, at landbrugets CO2-optag ikke betyder noget. Det er naturligvis forkert, men forståelsen heraf er lidt snørklet. Producerer landbruget for eksempel noget halm eller raps, indregnes dette ikke, men bruges det til biogas, biodiesel eller på et kraftværk, viser CO2-regnskabet for kraftværket en mindre emission af fossilt CO2, fordi landbrugsprodukterne har substitueret den fossile kul eller gas mv. Så landbrugets produkter bliver skam medregnet i IPCC-opgørelsen, men det er kraftværket og landet Danmark, der får æren.
I den lange info-kæde er landbruget for længst glemt. Den optimale forskning ville således handle om, hvordan det er muligt med vores 3 millioner ha landbrugsjord i Danmark, både at optimere fødevareproduktionen og energistofproduktionen samtidig. Med Danmarks talent for avl og udvikling er det mit bud, at landbruget hurtigere og langt billigere end vindmøller mv. vil kunne gøre Danmark CO2-neutral.
Men det kræver jo, at vi kalder en spade for en spade og medtager både plus og minus i vores dispositioner og lovgivning mv.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.