SOM MAN HAR kunnet læse her i Effektivt Landbrug de seneste dage, er der i andelshaverkredse utilfredshed med informationsniveauet hos Danish Crown. Andelshavere står frem og efterlyser en ordentlig og ærlig forklaring fra deres eget slagteriselskab på, hvorfor slagteriet præsterer 2-3 kroner under noteringsniveau pr. kg svinekød sammenlignet med tætte konkurrenter.