En øget produktion af de største olieproducenter og svag efterspørgsel presser oliepriserne. Mandag var der store prisfald på oliemarkederne.
Mandag fortsatte oliepriserne den nedgang, som markedet har oplevet de seneste uger. Mandag faldt priserne med over 4 procent, til 55,50 dollars for en tønde. Det er langt fra de 80 dollars, som priserne for ikke længe siden var på.
Det er en annonceret forøgelse af olieproduktionen på 411.000 om dagen i april, maj og juni, der har fået prisen til at falde. Det skriver senioranalytiker hos Swissquote Bank Ltd, Ipek Ozkardeskaya, i en analyse på mediet fxstreet.