I forhold til samme tid sidste år er lageret af frossent svinekød i Tyskland halveret. Det fremgår af den seneste opgørelse fra AMI ifølge Markedsnyt for Grisekød fra Landbrug & Fødevarer (L&F).
Hvor de tyske lagre for et år siden udgjorde 154.000 tons, så udgjorde de i august i år blot 72.000 tons. Altså mere end halvering, og dog kun en lille ændring fra den foregående måned, hvor lagrene ifølge L&F blev opgjort til 74.000 tons.