De globale mælkepriser stiger endnu engang på den internationale mejeribørs Global Dairy Trade.
De globale mælkepriser fortsætter med at stige på den internationale mejeribørs GDT (Global Dairy Trade). Ifølge data fra den seneste handelsdag tirsdag steg priserne denne gang gennemsnitligt med 0,5 procent.
Især mælkefedtindekset trak fra med en stigning på 8,6 procent til en gennemsnitspris på 6.080 US-dollar pr. ton.
Modsat faldt Cheddar-indekset voldsomt med 7,6 procent til 4.143 US-dollar pr. ton.
Indekset for skummetmælkspulver, SMP, og smør-indekset fik en stigning på henholdsvis 1,3 procent til 2.788 US-dollar pr. ton og 0,1 procent til 6.526 US-dollar pr. ton, mens sødmælkspulver-indekset, WMP, faldt med 1,8 procent til 3.388 US-dollar pr. ton.
Laktose-indekset, LAC, faldt med 1,0 procent til 785 US-dollar pr. ton, mens mozarella-indekset steg med 5,3 procent til 3.960 US-dollar pr. ton.
Indekset for kærnemælkspulver, BMP, er ikke tilgængeligt ved denne auktion.