Der er stor efterspørgsel på økologiske råvarer, og det har fået priserne til at stige kraftigt. Størst stigning mærker vi indenfor økologisk raps, der er næsten umuligt at opdrive.
Det er intet mindre end en fornøjelse at køre gennem det danske landskab i disse uger.
Afgrøderne – både vinter- og vårsæd står fantastisk flot.
En stor del af forårsarbejdet er nu veloverstået, og det danner et rigtig godt udgangspunkt for høsten.
På de tørre egne begynder der at være snak om behovet for vanding af vintersæd og græsmarker, og i løbet af den seneste uge er flere og flere vandingsmaskiner hevet frem fra maskinhuset.