Der blev i juli måned nyregistreret færre traktorer sammenlignet med samme måned sidste år. Antallet faldt fra 120 til 100, hvilket udgør et fald på næsten 17 procent. New Holland topper listen med 29 solgte enheder og har dermed en markedsandel på 29 procent.
Den nyeste Cema Business Barometer-rapport for landbrugsmaskinbranchen i juli viser, at erhvervsklimaet i den europæiske landbrugsmaskinindustri stadig er lavt. Indekset er på minus 56 på en skala fra minus 100 til plus 100, hvilket afspejler en fortsættelse af de seneste måneders trend. Alligevel er der optimisme for de kommende seks måneder blandt de 140 adspurgte ledere i branchen.