Maskinerne Cross Elephant Washer og Cross Crocodile De Stoner var i aktion, da ACJ Maskiner ApS og Langelund Maskinstation ApS havde inviteret til fokusdag om kartofler og roer i Sønderjylland.
Kan det lade sig gøre at stenseparere, rense, vaske og findele op til 100 tons roer og kartofler, i en arbejdsgang, og på bare en time?
Det var hvad ACJ Maskiner ApS og Langelund Maskinstation ApS forleden forsøgte at give svaret på forleden, da de to firmaer havde inviteret til en fokusdag om roer og kartofler, der fandt sted på bedriften Bølkhøj I/S ved Rødekro i Sønderjylland.
Fokusdagen bød på demonstrationskørsel med maskinerne Cross Elephant Washer og Cross Crocodile De Stoner der, selv om tankerne kunne ledes hen på Afrika, såmænd er udviklet og produceres knapt så langt væk – nemlig hos Cross Agricultural Engineering Ltd., i Irland.
Ifølge den irske producent er alle virksomhedens maskiner og udstyr til stenseparering, rensning, vask og findeling udviklet til de mange steder barske irske forhold, og er i stand til at fjerne alle typer sten, og samtidig bruge et minimum af mænge vand per tons af roer, der bliver vasket og stensepareret.
Kapaciteten er ifølge producenten sat til fra 20 tons til 100 tons pr. time.
Og det er samtidig maskiner, der foruden hjemlandet Irland, ikke bare har fundet vej til det danske marked for forhandlingen er hos ACJ Maskiner ApS, men også har fundet vej til store markeder som Tyskland og Storbritannien.