I anledning af at Lely kan fejre 75 års jubilæum fra den spæde start i Maassluis i Holland i 1948, holder maskin- og robotfabrikanten flere åben stald-arrangementer. Et af disse fandt sted på Krogsagergaard nær Slagelse, som drives af mælkeproducent Johnny Nielsen.
Johnny Nielsen, mælkeproducent, Krogsagergaard.På gården er der 370 sortbrogede køer, der bliver malket med fem Lely A5-robotter.
Sidste år skiftede Johnny Nielsen sine gamle Lely A3-robotter ud med nye A5-robotter. I samme forbindelse blev der udvidet med et opstartshold med to robotter. Her er der kræset for køerne med et stort dybstrøelsesareal og sand i sengene.
Robotmodellen hos mælkeproducenten blev vist frem af salgschef hos Lely Center Tarm, Sten Hansen.
Sten Hansen, salgschef, Lely Center Tarm.Effektivitet og viden
- Det her, det er vores nyeste model af A5'eren. Det, der er den største fordel med den, er, at koen stadigvæk står ude i stalden og bliver malket. Så den stadig føler sig som en del af flokken, siger han og fortsætter:
- Den står helt frit i boksen. Det giver den mere ro på, at den ikke fikserer. Den bliver mere afslappet.
Sten Hansen forklarer, at robotten arbejder ud fra i-flow-konceptet. Det er indgang i robotten. De går lige ind, men de skal gå lige ud igen. Når koen er færdigmalket, så svinger foden og krybben væk. Så er der ingen grund til at blive derinde. Der er ikke noget, der spærrer.
- I processen bliver mælken analyseret. Der bliver blandt andet målt evne, flowfarver, konsistens. Alt, der kunne give informationer om mælkeproduktion og dyrenes sundhed, siger han.