Efter en årrække med millionoverskud må den Sakskøbing-baserede forhandler af landbrugsmaskiner, Karl Mertz A/S se sit overskud snævre ind til 885.330. En udvikling, der i høj grad skyldes tilbageholdenhed i køb af nye maskiner blandt virksomhedens kunder.
5,6 millioner kroner.
Det er beløbet, som den lollandske maskinhandler Karl Mertz A/S er gået tilbage med på bundlinjen.
Det skæve regnskabsår hos forhandleren af blandt andet Fendt og Valtra løber 1. december 2023 - 30. november 2024, og har udviklet sig således, at årsresultatet er faldet fra 6,5 millioner kroner i 2023 til 885.330 kroner i 2024.