I maj måned udtalte to uafhængige eksperter til Zetland, at minkavlere risikerer at skulle betale dele af deres kompensation tilbage, med renters rente, fordi erstatningsbeløbet overskrider beløbet, der er godkendt af EU. Men fødevareministeriet afviser i et nyligt svar, at der er fare på færde. Ministeriet svarer dog ikke på, om de har søgt fornyet godkendelse hos EU-Kommissionen.
- Hvis vi går ind og forudsætter, at der rent faktisk sker en overkompensation, så er det ikke i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Så må pengene jo tilbagebetales der, hvor man allerede har udbetalt en erstatning. Og så er det med renter og renters renter, sagde Pernille Wegener Jessen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet i maj måned til Zetland,