Mange økologiske landmænd har god og unik natur på deres jorde. Det er en af de foreløbige konklusioner fra Arlas Naturtjek, der er i gang over hele landet.
Det er nogle måneder siden, at Arla Naturtjek, et omfattende projekt, som Arla laver i samarbejde med Seges Innovation og Dansk Landbrugsrådgivning, gik i gang.
Det indebærer, at de 156 økologiske gårde, der leverer til Arla, får besøg af en særligt uddannet naturrådgiver, der sammen med landmanden går hele gårdens areal igennem. Samtidig får økologen gode råd til, hvordan vedkommende kan skabe mere og bedre natur.
Og de foreløbige erfaringer er positive. For der er ofte god natur at udvikle på, når Naturtjekrådgiverne afrapporterer til landmændene – og der kan endda også være en fornuftig økonomi i at styrke naturudviklingen.
- Der går lidt Sebastian Klein i mig
En af dem, der er med i projektet, er Pia Boe Bak fra Fjordland. Hun er begejstret for, hvad hun ser og oplever ude på de enkelte bedrifter, hvor hun har fokus på at bevare og beskytte eksisterende natur hos økobønderne.
- Der går altid lidt Sebastian Klein i mig, når jeg finder noget fed natur på en ejendom. Den begejstring smitter af på landmændene, når de også ser og oplever den unikke natur, de har på deres ejendom. Vi giver desuden landmændene indsigt i, at der også kan være forretning i at øge biodiversiteten på deres arealer, fortæller Pia Boe Bak og fortsætter:
- I modsætning til, når snakken falder på naturbeskyttelse og paragraf 3-områder, så giver vi landmændene en mulighed for at være proaktive i forhold til, hvordan de forholder sig til naturbeskyttelsen. På den måde bliver mulige restriktioner vendt til at spillerum, som giver landmændene mulighed for at tage stilling til naturen, siger hun.
Hun har, som alle de rådgivere, der deltager i naturtjek-projektet, været på kursus hos Seges Innovation som forberedelse.
- Flere arter end jeg havde regnet med
En af de økologer, der har haft besøg af Pia Boe Bak, er Mathias Kristensen fra Nors i Thy, som har fået flere værktøjer til at lave forbedringer af naturen på sin ejendom, uden det hæmmer hans produktion.
- Pia var god til at forklare om både små og store værktøjer, som jeg kan gøre brug af for at forbedre naturen på min ejendom. Hun kortlagde meget unik natur, som allerede eksisterer på ejendommen. Blandt andet fandt hun flere sjældne arter, end jeg havde regnet med, selvom jeg allerede godt vidste, at jeg havde noget unik natur, fortæller han.
En af de ting, som Mathias Kristensen blev klar over, var, at en del af de tiltag, han kan gøre for at forbedre naturen, ikke koster en stor indsats. Nogle tiltag ligger endda i forlængelse af en praksis, som allerede eksisterer på bedriften.
- Jeg er blevet glad for tanken om at lave flere stenbunker og kratbunker, som er rigtig gode for insekterne. Når vi alligevel skal samle sten på markerne, kan vi lige så godt oprette de små reservater til dyr og insekter, som en stenbunke er, forklarer han.
Der er penge i revl og krat
Tilmed kan naturtjekket også skabe økonomisk værdi for landmændene, da en del af besøget også går ud på at oplyse om tilskud til naturbeskyttelse, så landmandens revl og krat bliver værdifuldt.
- En stor del af mit arbejde som natur- og miljørådgiver – uanset om det er i Fjordlands eller Arlas regi – er at informere om optimering af tilskudsordninger, siger Pia Boe Bak og fortsætter:
- Uanset om man er omfattet af Naturtjekket eller ej, vil jeg altid anbefale, at man tager fat i sin lokale rådgiver for at få en gennemgang af mulighederne for tilskud. For tilskud er ofte en win-win situation både for landmanden og for naturen, og der kan være en del økonomi at hente, siger hun.
Arla betaler i forbindelse med projektet for 15 timers rådgivning pr. landmand. Naturtjek-projektet kører frem til 2026.
