Kløvergræs til slæt som ny afgrøde i sædskiftet giver nye muligheder og nye udfordringer på Vindbylund, hvor kløveren ikke er meget for at give op i den nyetablerede rapsmark.
- Jeg plejer jo at sige, at vækstregulering i raps er resultatet af dårligt håndværk. Men vi kommer nok ikke udenom det i år, siger Carl Johan Schultz med et glimt i øjet.
Rapsetableringen på Vindbylund nord for Randers startede allerede den 15. august i år, og den sluttede først den 30. august om morgenen, hvor der blev sået direkte i en kløvergræsmark, der var taget slæt på kort forinden.