Efterafgrødekrav skaber større bekymring end CO2-afgift

Det kom som et chok i september.

Her offentliggjorde Landbrugsstyrelsen et kort, der på flere måder vendte danmarkskortet på hovedet. Efterafgrødekravet for 2024 var på flere måder rykket til Østdanmark, og Nordjylland gik til gengæld stort set fri.

På den baggrund havde rådgivningsselskabet VKST indkaldt til stormøde for de berørte landmænd. Både for at høre, hvad de eventuelt selv kan stille op, og hvordan VKST og Landbrug & Fødevarer arbejder for at forsøge at omstøde kravet.

Torben Hansen, formanden for både VKST og for sektorbestyrelsen i L&F Planteproduktion, fortalte om, hvordan der spilles på alle de politiske tangenter, og VKST’s erhvervspolitiske konsulent, Erik Hansen Blegmand, dykkede ned i de faglige detaljer i de nye krav og redegjorde for, hvordan han ser, at kravet er forfejlet.

- Lige nu venter vi alle på, at Svarer-udvalget kommer med sin rapport om CO2-afgiften på landbruget. Men som det er nu, så rammer det målrettede kvælstofkrav allerede massivt og gør smerteligt ondt, lød budskabet fra Torben Hansen.

Minutiøs gennemgang

- Med hensyn til CO2-afgiften, så taler vi jo noget, der først rammer i 2030, og nogle af pengene kommer måske på en eller anden måde tilbage til os. Men med de her efterafgrødekrav taler vi om noget, der sker i august 2024, og det rammer min bundlinje med 800.000 kroner om året år efter år. Så må jeg sige, at jeg ikke holder til 2030. Og så er det jo lige meget med alt den snak om en CO2-afgift, lød det fra landmand Allan K. Jensen ved Roskilde.

- Vi havde helt ærligt forventet os mere medvind i forhold til de her vanvittige planer, lød det efterfølgende fra Torben Hansen, som fortalte, at det, at man har halveret arealet de 3.500 tons kvælstof skal findes på, betyder, at landmændene i de berørte områder bliver ramt ekstra hårdt.

- Det er grunden til, at vi går fra et krav på under 30 procent efterafgrøder til op til 44,2 procent ved Roskilde og Isefjord-området, sagde den erhvervspolitiske konsulent Erik Hansen Blegmand.

- Vi har jo ikke helt opgivet endnu, at vi får ændret noget. Men det er svært at få noget indført, i den politiske situation vi står i lige nu, sagde Erik Hansen Blegmand, der påpegede, at noget af det, der har ændret sig voldsomt, er »Stiig Markagers følsomhedsmodeller«, som siger, at det danske vandmiljø kun kan tåle 38.400 tons kvælstof årligt mod de cirka 56.000 tons kvælstof, der udledes i dag.

Erik Hansen Blegmand fortalte, at man i VKST har gennemgået vandplan 2 og vandplan 3 minutiøst for at se forskellen. Og her viser Aarhus Universitets nye følsomhedsmodel, at der for eksempel i Isefjord er sket et skifte fra en fastsat tålelig belastning på 900 tons til nu 600 tons, så der pludselig skal findes 300 tons ekstra kvælstof.

Målstregen er flyttet

- Og så kan man selvfølgelig spørge, hvad argumentet er for, at det går den vej?, sagde VKST-konsulenten og pegede på, at man har ændret på den tålelige mængde klorofyl – hvilket er et mål for mængden af alger – samt på planteindholdet, for at et vandmiljø kan ses som værende i god tilstand.

- Vandmiljøet er som sådan ikke gået tilbage, man har blot flyttet målstregen, sagde Erik Hansen Blegmand.

Han fortalte, at der i forvejen hvert år bliver udtaget mere og mere landbrugsjord, og desuden medvirker CAP-reformen med de fire procents brakareal samt kollektive virkemidler såsom minivådområder til en del af kvælstofreduktionen.

- Så hvis I kan lave minivådområder, så er det en mulighed for at slippe for en del af det målrettede krav, sagde Erik Hansen Blegmand, der dog også kom ind på det faktum, at der rundt om hjørnet venter et yderligere krav på 2.300 tons kvælstof-reduktion inden 2027, som skal findes ved et genbesøg af vandplanerne i 2024.

Derudover ligger der et krav om yderligere 3.000 tons kvælstof – den såkaldte udskudte indsats – som bliver et krav på et tidspunkt inden 2027, som ser ud til at skulle komme i mål ved etablering af efterafgrøder.