Skiold: - Effektiv kornrensning giver renere korn og sundere dyr

Sigma Planettromlerenser forbedrer dyrevelfærd og produktivitet i svineproduktion, lyder det fra Skiold, der producerer og forhandler tromlerenseren.

- Der gives positive tilbagemeldinger blandt svineproducenter efter implementeringen af en Skiold Sigma Planettromlerenser. Tilbagemeldingerne kredser om reduceret mistrivsel blandt grisene, færre pludselige dødsfald og renere råvarer.

Sådan lyder det fra Skiold, der blandt andet henviser til svineproducent Bjarne Feldthausen, som er en af dem, der har erfaringer med tromlerenseren.

Blandt bedriftens 575 søer og 14.000 slagtegrise melder Bjarne om renere råvarer, sundere dyr og bedre trivsel siden installationen af Skiold Sigma Planettromlerensen i 2022, skriver Skiold.

- Vi havde overvejet modeller med simplere sold, men endte med Skiolds planettromlerenser. Det har vi ikke fortrudt, selv om den er en af de dyreste på markedet, for den fjerner affaldet i kornet effektivt – omkring 2 ton pr. 100 ton, lyder det fra Bjarne Feldthusen.

Han lægger samtidigt vægt på det mindskede slid på pumper, membraner og andre dele i transportudstyret, skivemøllen og tørreanlægget, som han har oplevet, siden han fik møllen implementeret.

Endnu en svineproducent, Jens Hjort Jensen fra gården Fævejle ved Trustrup på Djursland, melder om, at Sigma Planettromlerenseren har fået bugt med flere problemer af den trælse slags.

Øget sundhed

- Efter installeringen inden sidste års høst, er antallet af pludselige dødsfald, udskudte endetarme og andre former for mistrivsel reduceret drastisk, siger han.

Derudover melder han om øget tilvækst og stabil produktion året rundt.

- Det er guld værd. For i en stadig mere højt ydende produktion er der ikke råd til down-perioder flere gange i løbet af året med halvdårligt foder, hvor produktionen ikke kører ordentligt, påpeger Jens Hjort Jensen.

Planettromlerenseren renser 80 ton korn i timen og fjerner både avner, sten, grus, støv og andre urenheder, samt har et specielt renseprincip, der gør den i stand til også at fjerne de toksiner, der sidder på selve kernerne.

Ikke som de andre

Det er et renseprincip, der ifølge Skiold differentierer renseren fra andre løsninger på det danske marked.

Ifølge Skiold er Jens Hjort Jensen overrasket over den store mængde, som nu sorteres fra, men som tidligere endte i maven hos grisene. I stedet bliver affaldet nu solgt til et biogasanlæg.

Vi fandt Skiold Sigma i Hal J2, stand 7234 på Agromek 2024.

Højdepunkter på Skiolds stand

  • Inventar: Helt nye inventar i unik glasfiberkomposit med funktioner som f.eks. modulært design og nem rengøring
  • Fodring: Tørfodring, vådfodring og maximat-foderautomater
  • Foderfremstilling: Skiold skivemølle, Sigma kornrenser og FlexMix Pro software til foderfremstilling
  • Digitale løsninger og software: Sow Management, Distriwin

Læs mere om Agromek

Følg med, når Effektivt Landbrug dækker Agromek 2024 i Herning. Læs alt om landbrugets seneste produktinnovationer og spændende nye teknologier.

Læs mere her

Læs også