To skud jern til pattegrisene på Holmelund udløste en gevinst i form af en øget slagtevægt på helt op til 3,5 kg pr. slagtesvin.
1 kg tungere grise ved afgang fra smågrisestalden og op til 3,5 kg tungere grise på det sædvanlige slagtetidspunkt.
Det er den målbare effekt, man har opnået i staldene hos Lars Hansen, Holmelund, Dømmestrup ved Årslev på Fyn, efter man har givet et ekstra skud jern til pattegrisene. Den første dosis er givet på sædvanlig vis 1-2 dage efter faring og den næste 6-10 dage efter faring.
- Det har været en god oplevelse, lyder det fra Lars Hansen, Dømmestrup.