- Vi bliver talt ned til, lyder det fra formanden for Danske Svineproducenter, som ikke giver meget for LFG’s seneste udtalelser omkring syge dyr.
- Jeg er pissefrustreret. Det er ingen hemmelighed.
Sådan lyder det fra formand for Danske Svineproducenter Jeppe Bloch Nielsen i kølvandet på, at Landbrug & Fødevarer Gris (LFG) har meldt ud, at man ønsker at stramme op i forhold til forholdene for syge og tilskadekomne dyr i de danske svinestalde.
Han mener, at man på den måde taler ned til svineproducenterne og deres ansatte.