Intelligent rengøring af tanke og siloer

Washpower har lanceret et nyt produkt, der kan lette vaskearbejdet og reducerer vandforbruget under rengøring af tanke og siloer.

Washpower udvikler og sælger vaskeløsninger til landbrug og industri med fokus på at lette det hårde og slidsomme manuelle vaskearbejde samtidig med, at der er fokus på at reducere vandforbruget.

Senest har den danske virksomhed ved Roslev nord for Skive lanceret TankCleaner T100, der skal dække et stort behov for rengøring af tanke i enhver form og størrelse, hvilket ofte er en udfordrende og slidsom opgave med et unødvendigt højt vandforbrug.

T100 TankCleaner kommer med innovative løsninger i form af individuel programmering og vaskeprincipper til effektiv og intelligent rengøring, der udover at fjerne det manuelle arbejde, sikrer en høj vaskekvalitet, effektivitet og reduceret vandforbrug.

Høj effektivitet

Ifølge Washpower adskiller TankCleaner T100 sig fra andre tankvaskere ved at tilbyde programmerbare vaskemønstre, en særlig smart funktion, der giver T100 mulighed for at fokusere indsatsen på de områder, der har størst behov for rengøring.

Desuden kan vaskemønstret justeres i forhold til densitet og hastighed, hvilket sikrer optimal tidsudnyttelse og øget effektivitet og igen afspejles positivt på bundlinjen gennem besparelser på tid, vand og strømforbrug.

Fleksibel løsning til alle tanke

En anden særlig egenskab ved T100 er dens fleksibilitet.

Den kan tilpasses alle former for tanke, og dens armlængde kan justeres til at være længere eller kortere. Dette er med til at sørge for, at den kan sikre en fuldstændig dækning af tankens overflade.

Virksomheden oplyser, at mulighederne derfor er mange, og hvis behovet kun er at vaske dele af en tank, en væg eller andet, så er dette også muligt, og vandforbruget kan hermed reduceres endnu mere.

Med T100's mange justerbare variabler, programmering og rette applikationsviden er det muligt at opnå effektive vaskeresultater til enhver anvendelse.

TankCleaner T100 tilbyder dermed en innovativ løsning til industri og landbrug, der ikke kun sparer tid og penge, men også reducerer vandforbruget og bidrager til at skåne miljøet.

Læs også